AUSTRALIEN 2007

Flyet fra New Zealand endte med at være ca. 4 timer forsinket. Det var lidt træls, for vi havde ikke booket overnatning i Sydney, og det er aldrig sjovt at komme til en ny storby om aftenen uden et sted at sove. Vi kom lynhurtigt igennem immigration og sikkerhedskontrol - det inkl. kuffertafhentning tog kun 30 minutter.
Vi tog en hotel-shuttlebus ned i byen, og blev sat af ved et hotel, vi havde læst om i Lonely Planet. Kl. var lidt i 23, og receptionen lukkede kl. 23, så vi var heldige. De havde et værelse, og så var vi "installeret" i Sydney.

De næste dage fandt vi de gode gåsko frem, og så skulle Sydney udforskes:

SYDNEY

Operahuset
Det koster ikke noget at "stikke hovedet ind". En guidet tur koster 26 AUD pr. person (ca. 123 Dkr.). Hvor meget man får at se, afhænger af, hvilke lokaler der er ledige på selve dagen.

                                 Uden tvivl et af den moderne verdens flotteste bygningsværker

Da huset skulle bygges, blev der udskrevet en international konkurrence, for at finde det bedste forslag. Den danske arkitekt Jørn Utzon vandt konkurrencen med en bygning, der forventeligt ville koste 7 mill. australske dollars. Prisen var dog kun et skøn, da Jørn Utzon aldrig havde regnet med at hans tegning ville vinde konkurrencen, og huset dermed rent faktisk blive bygget. Konstruktionen blev påbegyndt i 1959 men hurtigt begyndte budgettet at skride. Jørn Utzon havde bl.a. ikke gennemtænkt, hvordan konstruktionens buer skulle bæres, og det var med til at gøre byggeriet langsommeligt og dyrt. Da man havde bygget det udvendige ville politikkerne ikke længere finansiere Jørn Utzons kunstneriske ambitioner, og Utzon forlod projektet i vrede i 1966 for aldrig at vende tilbage. 3 australske arkitekter blev valgt til at færdiggøre det indvendige. Her holdt budgettet heller ikke og regningen kom til at lyde på 3 gange det budgetterede beløb! De nye arkitekter fraveg Utzons planer væsentligt. Fx. var det meningen, at hvert enkelt lokale skulle rumme mere end en kunstart, hvilket ikke blev realiteten.

Når man ser huset er det slående, at det ikke har nogen "bagside". Operahuset tager sig flot ud fra alle sider, idet materialer, varer mv. køres ind under bygningen og løftes op i bygningen.

Bygningen er ikke så stor, at man kan have de store operaopsætninger her - hvilket overraskede os en del. Vi fik fortalt, at huset var mere kunstnerisk smukt end egentligt funktionelt.

Operahuset om aftenen

China Town
Australien har en stor kinesisk befolkningsgruppe, og selvfølgelig har Sydney sit eget China Town. Her ligger kinesiske restauranter og butikker i massevis. Det er også her man finder en billig frisør eller internet-café.

Området "the rock"
De første europæere bosatte sig omkring år 1800 på denne klippestribe af land. Det var et farligt sted fyldt med fanger, hvalfangere, prostituerede og gadebander. Omkring 1820 begyndte de rige at flytte ind i området og gjorde området mondænt. Senere blev området brugt til lagerbygninger og anden skibsrelateret handel. Da de moderne skibe ikke længere kunne være i havnen blev det forladt og lå øde hen i en del år. Fra 1970 og fremefter har man byrenoveret området, og det er nu et in-sted med caféer, forretninger mv. Området huser nogle af Australiens ældste bygninger, og det er et godt område at slentre rundt i.

Havnen
Círcular Quay er lige ved siden af togstationen midt i byen. Et meget travlt sted med bådtrafik, der forbinder Sydneys forskellige bydele. Stedet bruges af både de lokale og turister 

Garnissionskirken
En fin kirke i nærheden af "the rock". Har mange mindeplader og inskriptioner.

Sydney Harbour Bridge
Broen samler det centrale Sydney med nord-Sydney. Broen blev færdiggjort i 1932 og kostede 20 mill. Australske Dollars. Broen kan benyttes af både biler, tog, cyklister og fodgængere. 

Broen en formiddag i støvregn

Botanisk have
Gratis entre.
Syndney har en flot botanisk have inde midt i byen. Vi gik tit igennem, da haven lå imellem byen og vores hotel.

Broklatring på Sydney Harbour Bridge
Prisen for turen varierer alt efter dag og tidspunkt. Vi gav AUD 169 pr. person (= ca. 800 Dkr.) pr. person.
Turen tager i alt 3½ time, dog bruges en stor del af tiden på klargøring og sikkerhedsinstruktioner. Guiderne vil gerne give det indtryk, at turen er lidt "farlig" og at man har gjort noget specielt ved at tage med. Meeen ... man er spændt så godt fast, at man vidst nærmere skulle have en medalje. hvis det lykkes at komme til skade. Turen er egentligt ikke "klatring", men en gåtur incl. en del trapper.

                                                Vi fik et fint certifikat for vores "dåd"

Der er en rigtig flot udsigt oppe fra broen, men turen er ret kommerciel, og guiden bruger meget tid på at tage billeder, som man senere kan købe.

i

                                       og et fint minde med os alle sammen....

Vi synes begge, at det havde været en god tur, men den var ikke 800 kr. værd.  Læs mere hér.

Området "Kings Cross"
Kings Cross var centrum for bohemerne under Vietnamkrigen, da det blev et vise-centrum for Australien. Det appellerer stadig til de frie sjæle, og til dem, der med "fanden ta´ det hele-attituder" leder efter 24-timers druk. Vi boede i dette område, men på en stille sidegade. Vi oplevede ingen problemer, og området var meget farverigt at gå en tur i om aftenen.

Manly Beach og Senic walk
Manly ligger på en smal halvø, og har en havn, strande og alt hvad der hører til en strandturist-destination.

Der er en flot 9 km. gåtur langs med vandet, som kan anbefales, hvis man har tiden. Turistinformationen i Manly udleverer kort til at gå efter.

Andet
Sydney har meget mere at byde på end hvad vi nåede, fx. Den Kinesiske Have, Det maritime museum, spøgelsesture, zoo, den lille forlystelsespark Lunapark, mange gallerier og andre museer. Det må vi nå næste gang.

En tidlig morgen tog vi til lufthavnen i Sydney og tog et indenrigsfly til Ayers Rock. 3 timer, og så var vi ude midt i ørkenen. 

AYERS ROCK

Vi overvejede længe, om Ayers Rock skulle være en del af turen. Flyet derud samt opholdet var dyrt, og vi var usikre på, "om det var pengene værd". Vi valgte dog at tage derud, hvilket vi ikke fortrød.
Skal man bo tæt på Ayers Rock (dvs. 20 km. fra selve stenen) er der kun en mulighed - Ayers Rock Resort. Resortet har flere forskellige hoteller, som prismæssigt går fra dyrt til ultra-dyrt. Det skal dog siges, at der er en campingplads i området, hvor man kan campere billigt, hvis man har eget telt med. Billigste hotel-overnatning er i flersengsværelser på hotel Outback Pioneer Lodge, hvor vi boede 4 på et værelse. Lufthavnen ligger ca. 6 km fra resortet, og kun, hvis man har booket hotelovernatning kan man komme med den gratis shuttlebus til resortet.

Restauranterne i området er rimelig dyre, dog kunne man på vores hotel købe burger, pomme frits mv. til en rimelig pris. På vores hotel var et fint gæstekøkken, hvor man sagtens kunne lave sin egen mad. Råvarer kunne købs i et supermarked på resortområdet. Bortset fra ris, pasta og pastasauce var priserne i den rigtig dyre ende - også her!

Det karakteristiske røde sand

Entre til nationalparken er gældende i 3 dage og kostede 25 AUD (ca. 118 Dkr.) pr. person.

Ayers Rock (Uluru)
Stenen er 3,6 km. lang og rejser sig 348 meter op. Man mener, at 2/3 dele af klippen rent faktisk ligger under sandet. Det er dog en myte, at Uluru er én stor sten - det er blot den synlige del af en bjergkæde. Stedet er helligt for de indfødte (aboriginals), og ejes i dag af dem. Australien har dog lejet området i 99 år så indtil videre kan man fortsat besøge og bestige Uluru. Ingen ved, hvordan det bliver når lejeperioden udløber.

Et fantastisk sted - alle pengene værd !

Man kan gå rundt om Uluru - en tur på ca. 10 km.  

The Olgas (Kata Tjuta)
Ligger 30 km. fra Uluru, og er en samling af afrundede, enkeltstående klipper.  Den største klippe, som hedder Mount Olga, er 200 meter højere end Uluru - også dette sted er helligt for de indfødte. Gåturen omkring klipperne er 7,4 km. lang, og giver lidt udfordring pga. varmen og flere stigninger.

                                        The Olgas er et must på højde med Uluru

Kings Canyon
Et af de mest spektakulære syn i det centrale Australien. Der er en 6 km. gåtur (+ 2 muligheder for detours) langs kanten. Man starter fra foden og klatrer hurtigt op til kanten af klippen, ca. 100 meter oppe. Denne første del er meget hård, men efterfølgende er turen mere jævn. Oprindeligt har der løbet en flod igennem området. Små jordskælv har skabt en revne i klippen som vandet har gravet sig ned i. Da klippelaget længere nede er blødere en det øverste klippelag har vandet gravet sig ind i klippen og de øverste dele er efterfølgende styrtet ned. Derved er formationerne opstået.

Pernille på kanten af verden

Kings Canyon er godt nok en kløft, men i modsætning til Grand Canyon går man op på kanten af kløften først. Toppen af kløften er meget tør og består af en rand af hård klippe. Som beskrevet ovenfor, er kløften udhulet af sivende vand, og også i dag siver vand ned i kløften og samler sig i små "søer". En af disse kaldes for "Garden of Eden". Et meget særpræget syn, hvor man pludseligt kan svømme i en rimelig dyb sø, hvor der også er frøer og masser af fugleliv. 

Når man kommer tilbage, er der mulighed for at købe is (DYRT) og sodavand.

Kathleen Spring
Er den kort flad gåtur, hvor man får et indtryk af den kvægdrift, som har været i området. Steder er en lille kløft, hvor aboriginals oprindeligt jagede kænguruer. Når et dyr forvildede sig ind i kløften sneg de indfødte sig bagved den. Der hvor kløften snævrer ind, kunne de forhindre dyret i at flygte ud igen. Grunden til, at dyrene gik ind i kløften var, at der er en ferskvandssø længst inde. Det var samme grund til, at kvægfolk etablerede en ranch i kløften. Det skabte konflikt med de indfødte, da man nu kappedes om de få ressourcer. Enkelte fik dog jobs på ranchen. Nu er det svært at se resterne, da det hele er forfalden. Der er enkelte gode skilte, og på grund af manglen på seværdigheder, er det fornuftigt med et kort stop her. Ingen muligheder for at købe vand eller lignende.

Efter tre dejlige og dyre dage ved Ayers Rock fløj vi til Melbourne

MELBOURNE

I 1835 bosatte de første europæere sig her og allerede i 1840 boede der mere end 10.000 her. Byen er et resultat af den store indvandring og en meget multikulturel by. Melbourne har en markant blanding af 1800tals bygninger, som står lige ved siden af tårnhøje skyskrabere.

Immigrationsmuseet
Entre 6 AUD (=ca. 28 Dkr.)
Ligger i det gamle toldhus og indeholder en interessant gennemgang af immigrationens historie fra de første guldgravere til det 20-århundredes bådflygtninge. Udstillingen er en fin blanding af plancher, film, effekter og "hands-on"-udstillinger.
Vi brugte omkring 3 timer på stedet.

Shrine of Remembrance
Gratis entre.
Stedet er bygget mellem 1928 og 1934 for at mindes de 114.000 soldater fra staten Victoria, der deltog i 1. verdenskrig. I tilstødende lokaler og i området omkring er der mindesteder for de faldne fra 2. verdenskrig og efterfølgende konflikter.
Oprindeligt kunne mindesmærket ses fra hele byen, men nu blokerer højhusene i midtbyen.

Monumentet

Old Melbourne Gaol (fængsel)
Entre AUD 12,50 (=ca. 60 Dkr.) pr. person
135 mennesker blev hængt her, og mange af disses historier er gengivet i cellerne.
Ro, renlighed og regelmæssighed var fængslets parole for at få fangerne på ret køl igen.
Fangerne blev holdt enkeltvis i starten af opholdet, og fik gradvis lov til at omgås andre fanger. Dette mente man var den bedste måde at resocialisere dem på. Metoden måtte opgives pga. det stigende antal fanger.
Der var også kvindelige fanger i fængslet, hvoraf enkelte blev henrettet.
Stedet er rigtig interessant med mange gode historier og skæbner og vi brugte næsten 3 timer her. 

Tur med turistbus
Melbourne har en gratis turistbus, der hver dag kører rundt i byen med 15 forskellige stops ved forskellige seværdigheder. Undervejs fortælles lidt om de forskellige seværdigheder. Bussen kan bruges både som transport til en seværdighed eller som en info-tur. Man kan hoppe af og på lige så tit man vil - eneste minus er, at den kun kører mellem kl. 10 og 16. 

Tur med sporvogn
Byen har ud over turistbussen også en gratis sporvogn, der kører en fast rute i den inderste del af midtbyen. Også her er der lidt info om det, man kører forbi, og det er muligt at hoppe på og af.

Fin gammel sporvogn

Parlamentet
En flot bygning med en god historie. Der er gratis rundvisninger når parlamentet ikke har samling. At besøge parlamentet giver en god mulighed for at få lidt styr på hvordan Australien regeres.

Chinatown
Melbourne har også en lille Chinatown - ikke så stor som den i Sydney, men af ældre dato, da kineserne bosatte sig i området allerede omkring 1850.

Indgangen til China Town
 

The Crown Casino & Entertainment Complex
Stedet har åbent 24 timer, og indeholder kasino, dyre mærkevarebutikker og spisesteder. Stedet har været det største kasino i verden, men må nu nøjes med at kalde sig det største på den sydlige halvkugle. 

Havneområdet
Vi fik ikke set ret meget, da det ligger lidt uden for byen. Man kan tage sporvogn dertil. Selve havnen er en industrihavn, men langs floden er der gode spisesteder.

Federations Square
En synes man det er fedt - eller usandsynligt grimt. Arkitektonisk er stedet i hvert tilfælde anderledes - stål, glas og abstrakt geometri. Det er her det sker - caféer og koncerter.

Den botaniske have
Gratis entre.
En rigtig flot have, som man sagtens kan bruge mange timer i. Der er også en stor legeplads for børnene, og en lille regnskov. 

Victoria Market
Et kæmpestort indendørs marked, hvor man kunne købe alt fra souvenirs til tøj, frisk kød, fisk og grøntsager til gourmet delikatesser og færdigretter. Stedet rummer næsten 1000 handlende og mere end 200.000 købere kommer til stedet hver uge. Det første marked blev holdt her i 1878.

Fint skilt på Victoria Market - viser vej så
man ikke farer vild i det kæmpe store markedsområde

Aussie Rules - fodboldkamp (pr. billet 33 AUD = 155 Dkr)
Vi ser jo gerne en lokal sport, når vi rejser. Denne gang skulle det være Aussie Rules - australsk fodbold. Bob var så flink at bestille billetter til os, og han tog endda turen fra Canbarra til Melbourne (600 km) for at se kampen sammen med os. Vi så kampen på Melbourne Cricket Ground med plads til 90.000 tilskuere. Vi var "kun" 70.000 den aften, men hold da op hvor en stemning. Vi har aldrig før været på så stort et stadion, hvilket var en stor oplevelse.

                                                            Så er der bold !!

Kampen var også en fornøjelig oplevelse, og vi fik lært lidt om, hvad denne sportsgren går ud på. For at fuldende aftenen vandt "vores" (Bobs) hold heldigvis efter at have været langt bagud i starten af kampen. En fantastisk sport, der tager det bedste fra fodbold, NFL og håndbold. Højt tempo uden at kampen stoppes, mange mål og meget fysisk men helt fair.

Great Ocean Road

En af verdens helt store oplevelser i bil er at køre langs dette imponerende bygningsværk. Vejen starter ved Torquay og ender ved Allansford. Ruten blev påbegyndt d. 19. september 1919 og i 1932 var størstedelen af den nuværende vej bygget. Det var bl.a.  hjemvendte soldater fra 1. verdenskrig der hjalp til med at bygge vejen. Ruten er meste kendt for de 12 apostle, som er en samling af klipper ude i vandet. Det er ikke muligt at se alle 12, men der er mange udbydere af helikopterture i område, hvor man kan få det store overblik. En anden seværdighed er London Bridge. Det er en klippe, hvor vandet har lavet hul igennem, således det ligner en bro. For få år siden faldt en del af "broen" ned, og vandet vil på et tidspunkt fjerne resten, så der til sidst kun er en kegle tilbage, som man ser det ved de 12 apostle. Vejen har sin egen hjemmeside.

Det er også muligt at opleve natur på vejen. Vi så koalaer i træerne - masser af koalaer! Efterfølgende fandt vi ud af, at det var usædvanligt heldigt. Mange australiere har aldrig set en koala i den vilde natur, da de sidder helt stille oppe i toppen af træerne, og da de kun er aktive i få timer om morgenen og aftenen. At vi så mange på helt tæt hold, er næsten en sensation. Fra juni til oktober er det muligt at se rethvaler tæt på kysten.

Koala i træerne
 

Ballarat

Sovereign Hill
Entre 33,5 AUD (ca. 160  Dkr) pr. person, men bor du på Sovereign Hill YHA får du den til 30. Desuden gælder billetten så i 2 dage i stedet for en.

Sovereign hill er en kunstig by på samme måde som den gamle by i Århus. Man forsøger at genskab  Ballarat som byen så ud i 1851 og de følgende 10 år, hvor byen oplevede et guldgraverboom. Byen har på samme måde som f.eks. Hjerl Hede, mennesker i byen der går i tidens tøj og viser håndværk frem. At de ikke alle har udøvet håndværket men blot har lært et par tricks til ære for turisterne, kan man godt fornemme. Et af højdepunkterne er, at man kan se, hvordan man laver en ÆGTE guldbarre til en værdi af ca. 250.000 kr. I det hele taget, får man en meget god fornemmelse af datiden.

Det "største" på stedet er "´Blood on the Southern Cross". Det er et lyd- og lysshow der viser et guldgraveroprør i 1854 der startede bevægelsen hen mod Australiens uafhængighed. Guldgravere skulle betale en afgift for at måtte grave guld og følte deres muligheder for at grave guld meget indskrænkede, da de ikke havde penge til at købe disse tilladelser for. Vi så det ikke, da det er ret dyrt, men det så virkelig imponerende ud i brochuren. Skal man ind, kan det betale sig at købe en dagsbillet, incl middag og show for AUD 73, ca. dkr. 330,-.

Guld-museet                                  
Entreen er inkluderet i den billet, som man køber på hostlet. Museet har interessante displays af anvendelsesområderne for guld, forskellige guldfund og metoder omkring udvindelse af guld.  

Castlemaine

Vi gjorde et holdt i denne lille by, og de venlige folk på turistinformationen forslog at vi kunne gå en tur i byen og se de flotte gamle bygninger. Bykort med gåtur fås i turistinformationen. Imponerende, at så lille en by kan vedligeholde så mange flotte bygninger.

Bendigo

Da der blev fundet guld i området ankom guldgravere i tusindvis til byen. I 1854 ankom mange kinesiske minearbejdere til byen, og det havde en stor effekt på byen - som stadig har en stor kinesisk befolkning. Mellem 1860 og 1880 blev der fundet rigtigt meget guld i byen, hvilket gjorde byen rig. Dette ses på de mange flotte huse, som fortsat står i Bendigo.

Golden Dragon Museum
Entre 8 AUD (= ca. 38 Dkr.)
Museet fortæller kinesernes historie - hvordan de kom, hvordan de arbejdede og hvordan en del tog hjem til Kina igen, da der ikke var mere guld. Andre er blevet, og derfor fejrer man også fortsat de kinesiske festdage. Museet råder desuden over to "drager", som bruges til optog hvert år i påsken. Den ældste, Old Loong, blev brugt helt tilbage i 1892, men gik på pension i 1970, hvor Sun Loong overtog. 

Old Loong
 

Den kinesiske have
Gratis entre ved billet fra Golden Dragon Museum.
En hyggelig lille have med flotte blomster, vand og kinesiske templer.

Kinesisk pavillon i haven

White Hills Cemetery
Den ældste "kinesiske" kirkegård i Australien. Den har bla. en "bønneovn", hvor papirpenge blev brændt for at bede for de døde sjæle. Kirkegården rummer mange forskellige religioner - fx. er der også begravet en muslim her. Ellers har stedet fx. en sektion primært med tyskere, en med katolikker, jøder, kinesere osv.  Det er et meget interessant sted at gå en tur. 

Kirkegården

Gåtur i byen.
Som i de fleste andre byer i området har byen mange flotte gamle bygninger. Kort med info om betydningsfulde bygninger/gåtur fås i turistinformationen.

Echuca

Echuca Port
Entre 20 AUD (ca. 94 Dkr).

Vores guide viser, hvordan bådbroen deler de to stater

Entreen dækker en times sejltur med en af hjuldamperne samt, hvis man tager turen kl. 10.15 en times guidet tur rundt på havneområdet. Efterfølgende kan man selv gå rundt og kigge på udstillingerne lige så længe man vil. Den guidede tur følger kun med den første tur (så vidt vi fik oplyst). Ellers må man selv gå rundt, men det er også muligt, da der er gode informationstavler. Man har gjort meget for at restaurere gamle hjulpdampere. Tidligere stod de for at fragte uld og tømmer op af floden indtil denne havn, hvor man brugte togtransport til Melbourne, for derefter at sejle ulden til England. Det skabte stor velstand i området. Før jernbanen brugte man okser, der kunne bruge 3-4 måneder på turen til Melbourne. En kendt forfatter tog fra Echuca samtidigt med en oksekaravane. Han tog til Melbourne og derefter England med sejlbåd. Da han vendte tilbage til Melbourne var oksekærrerne ikke nået frem til Melbourne endnu! Derfor var det en stor gevinst for byen, da jernbanen kom til.

Det er ægte hjuldampere, der ligger langs kajen, og man får en fin fornemmelse af, hvor enorm stor og travl havnen har været. Den er kun en femtedel af sin gamle størrelse, da man har brugt en del af havnen til at bygge med, da aktiviteten faldt efter 1. verdenskrig.

Dampere ved bredden

Som man nok kan fornemme på billedet, er vandstanden meget lav. Der har tidligere være oversvømmelser, der var så voldsomme, at hjuldamperne kunne sejle hen over markerne. Derfor byggede man store diger på begge sider af floden. I dag er problemet nærmest det modsatte. Vandstanden er fuldstændigt reguleret, men alligevel meget lav. Faktisk er indholdet af vand i Murrayfloden så lille, at saltindholdet stiger. Det betyder store problemer for landbruget, der bruger flodens vand til at overrisle markerne med.

Canberra

Den vigtigste grund til at besøge Canberra var for at gense Vanessa og Bob, og se deres datter Olivia. Vi mødte Bob og Vanessa på Samoa for 5 år siden. De var på bryllupsrejse, og vi var på vores første jorden-rundt-tur.
Vanessa havde udstyret os med diverse vejbeskrivelser og kort, og selv om jeg ikke er den store kort-læser, så lykkedes det os at finde deres hus i første forsøg.
Det blev nogle herlige dage hos de to uformelle australiere. Vi slog os ned på deres sovesofa i stuen, og så var der som om vi havde boet der altid. Olivia virkede også som om hun hurtigt blev vant til de to fremmede med det underlige sprog ....

Bob og Vanessa viste os rundt og vi tog også lidt ud på egen hånd.

Parliament House
Gratis entre.
Der er gratis guidede ture mange gange om dagen. Det kan anbefales at gå med, da man får et godt indblik i to-kammersystemt der også kendes fra England. Stedet har flere interessante udstillinger og mange malerier af politikere. Desuden er det muligt at komme op på taget af bygningen, hvorfra der er en god udsigt. Bygningen bruges naturligvis af politikerne, og dele er derfor lukket af for offentligheden. En hel etage bruges kun af politikerne, men de har en gård, hvor de kan gå lidt udenfor. Almindelige mennesker kan stå og kigge ud over denne gård fra en etage længere oppe, og for at forhindre, at disse gæster "smuglytter" på politikkerne har man et stor springvand, der overdøver samtaler mellem landets ledere.

Old Parliament House
Entre 2 AUD (ca. 9,50 Dkr. )

Der er gratis guidede ture mange gange om dagen. Det kan anbefales at gå med. I modsætning til det nye hus, bruges dette ikke længere. Rundvisningen giver alligevel et godt indblik i, hvordan hovedstaden og Australien blev opbygget. En del af historierne der bliver fortalt, kræver nok et vist lokalkendskab. Der er indrettet kontorer som de så ud midt i 80'erne. Det illustrerer meget godt, hvor meget der er sket på kun 20 år.

Parlamentet rummer også et billedgalleri af berømte australiere - selvfølgelig bl.a. kronprinsesse Mary.

Tidbinbilla Nature Reserve.
Gratis entre.
Stedet har en lille udstilling om Australiens dyr, og en stor dyrehave, hvor man bl.a. kan se emuer og koalaer. Området er meget stort, så der er ingen "se-garanti". Man kan køre rundt i området i bil, og så stoppe undervejs for at tage en mindre gåtur for at se et specifikt dyr. Stedet giver også mulighed for at se de sjældne næbdyr, men da vi havde Olivia på næsten 2 år med, fik vi ikke lejlighed til lede efter dem.

Parken har et godt picnic-område med en stor legeplads.

 Vi gik efter at se koalabjørne, men de gemte sig godt. Vi så ingen. Til gengæld fik vi set kænguru og emu.

Canberra National Museum
Gratis entre.
Stedet har mange forskellige udstillinger, og det må anbefales, at man vælger dem ud, som man gerne vil se. Start med at se det 15 min. virtuelle show, der med billeder fortæller om museets 3 hovedtemaer: mennesker, land og nationalitet.

Udsigtspunkter
Byen har rigtigt mange udsigtspunkter. Det er muligt at se byen fra alle vinkler, men det kræver en bil at kommer derud.

Dyrelivet
Der er mange kænguruer i området, som man med stor sandsynlighed vil støde på. Vi var vildt betaget af dyrene, men australierne var vidst mest trætte af risikoen for at få ødelagt deres biler, når de store dyr pludselig besluttede sig for at springe over en vej.

Kænguruer i Canberra
 

Dubbo

Western Plains Zoo
Entre pr. person 32 AUD (ca. 150 Dkr.). Der kan lejes cykler (15 AUD) eller en el-bil (65 AUD), hvis man ikke ønsker at gå rundt eller køre i egen bil. Der er 6 km. asfalteret vej og ca. 10 km. vej/sti i alt. Med mindre man kommer midt i den varme sommer, vil vi anbefale at gå rundt.

Der er mange dyr, delt op efter levested. Man kommer først til Afrika og til sidst til Australien. Parken er opbygget så alle dyrene har meget god plads. Det betyder også, at der er store afstande og at en hel dag på dette sted er et must.

Flodhestene bliver fodret

Der er mulighed for, mod betaling, at fodre bl.a. en tiger.

Coonabarabran

Warrumbungle National Park. 
Entre til nationalparken: 7 AUD (ca. 33 Dkr. pr. bil pr. dag.)
Parken har sit eget visitorcenter, hvor man kan få detaljerede kort over gåture i området. Der er også mulighed for camping.
 

Udsigten er fantastisk

Vi tog en 15 km. tur, moderat svær, og med nogle fantastiske udsigtspunkter undervejs. Turen er sat til at tage 5-6 timer - vi kom dog igennem på 4 ½. Turen op er "nem" at gå, da der er fliser det meste af vejen. Stien er dog ret stejl og det kan være ret hård i varmen. Det sidste stykke var de også ved at udjævne, men da vi var der, var der en del kravlen op af klipper. Det var dog ikke hårdere end at en gruppe ældre mennesker, som vi overhalede på vejen, også klarede sig igennem.

Gunnedah (verdens koalahovedstad)

Ja, byen skulle jo være kendt for et eller andet, og så udråbte de sig selv (?) til verdens koalahovedstad. Der skulle være frie koalaer flere steder i byen.

Porcupine Lookout
Vi tog en gåtur på Bindea-stien (en 2 timers tur), da dette var et af de steder, hvor koalerne skulle holde til.
Vi fik en dejlig morgengåtur, men så desværre ingen koalaer.

Waterways Wildlife Park.
Entre pr. person 5 AUD (ca. 24 Dkr.)
Stedet tager sig bla. af forladte og syge australske dyr. Man kan man bl.a. se koalaer, kænguruer, emuer og en masse australske fugle. Det er et lille sted, familie- og frivilligt drevet. Vi fik lov til at komme ind i koalaburet og helt tæt på koalaerne. Vi fik endda lov til at ae dem!! En kæmpestor oplevelse. De ser meget bløde ud, men deres pels er ret "ståluldsagtig". 
Det er også et godt sted at spise sin medbragte mad eller lave en lille BBQ. 

Werris Creek - Australiens jernbanemuseum/monument.
Gratis entre - men giv gerne en donation. Det er under opbygning, men har nogle fine tavler og billeder fra den gang, da byen var knudepunkt og værksted for hele østaustraliens jernbanenet. Det sidste hjemmehørende lokomotiv flyttede fra byen i 60èrne. Siden faldt byen hen i tornerosesøvn. Der er ingen lokomotiver el. lign., men de har store ambitioner, og kan godt udvikle sig til at blive et rigtig interessant sted.

Armidale

Anzac-parade
Vi vidste det ikke på forhånd, men var særdeles heldige at være i Australien på Anzac Day, d. 25. april. Dagen er egentlig en dag, hvor man mindes de voldsomme tab ved slaget ved Gallipoli under 1. verdenskrig. Dagen var den dag, da tropperne gik i land. Filmen "Galipolli" med en meget ung Mel Gibson i hovedrollen, er en af de væsentligste beskrivelser af slagene. I nyere tid har dagen udviklet sig til at være en mindedag, for de mange millitæroperationer Australien har deltaget i. Navnet betydet Australian New Zealand Army Core. Slagene endte nok mest som et nederlag, men var begyndelsen til selvforståelsen i Australien af, at man skal klare sig selv, og at man er en selvstændig nation. Som en millitærmand beskrev det, så satte soldaternes mod dengang, standarten for alle efterfølgende australske soldater.

Alle byer har en parade, hvor veteraner og nuværende soldater udgør den væsentligste del. Den parade vi så, havde også deltagelse af nogle af de mange foreninger, der udgør ryggraden i det australske samfund. Der var taler, men det hele var passende kort, men samtidigt meget værdigt. Der var mange skolebørn, men de var fuldstændigt rolige under alle talerne. Til sidste blev der lagt kranse fra alle foreningerne i byen - lige fra spejderne til ældresagen.

Oxley Wild Rivers Nationalpark
Vi gik den korte "Gara Gorge"-tur, hvilken er ca. 5,3 km. Turen går langs med en viadukt, der skulle lede vandet hen til et vandkraftværk. Der er masser af skilte undervejs, men det er lidt svært at se viadukten. Selve kraftværket ligger under klipperne, og kan derfor ikke ses fra kanten af kløften, og det er heller ikke muligt at gå derned. Udsigten over kløften er meget flot. Der ligger store sten, og det ligner bunden af en gigantisk flod. Som nævnt, er de opsatte skilte meget informative, og fortalte også om andre vandkraftværker rundt om i landet.

Armidale Heritage Tour
Turistkontoret tilbyder 2½ times busrundture i byen. Der er én pr. dag, og den starter fra turistkontoret kl. 10. Det er nødvendigt at booke på forhånd, da der kun er plads til 18 mand pr. tur. Turen er gratis, men man modtager gerne donationer.
Bussen kører rundt i byen og stopper ved nogle af de mange rigtigt flotte huse, som byen har. Man har været fantastiske til at restaurere og holde husene i gammel stil. Man stopper også ca. 15 minutter ved enten kunstmuseet eller "Aboriginal Cultural Centre" så man kan få en ide om, hvorvidt det kunne være et sted at komme tilbage og besøge. Vi stoppede ved universitetet og fik et kig ind i de flotte sale. Vi ved ikke, om dette stop normalt er inkluderet, men guiden den dag havde en gang arbejdet på universitetet, og ville derfor gerne vise det frem. Endelig stopper man ved et lille jernbanemuseum, hvor man får te/kaffe mens man hører lidt om jernbanen. Der er lidt tid til at kigge sig omkring eller til at snakke med de meget entusiastiske frivillige, der arbejder på stedet. Guiden havde så meget at fortælle, at turen blev 30 minutter længere end lovet.

Armidale and Region Aboriginal Cultural Centre
Gratis entre.
Et lille center, hvor der er udstillet malerier udført af aboriginals. Der er også en lille udstilling omkring boomerangs og våben, ligesom man sælger forskellige souvenirs og aboriginal-kunst.

Dorrigo

Dorrigo National Park
Dorrigo NP er en slags regnskov, af hvilke der findes mange varianter, også her i den sydligere del af landet. Fra Besøgscentret går en "skywalk" ud, og herfra er en fantastisk udsigt ud over regnskoven. Herefter tog vi "Wonga Walk"-stien, ca. 6 km. rundt i regnskoven, og på turen kommer man forbi både Crystal Shower Falls og Tristania Falls (vandfald). Turen kan gøres på ca. 2 timer, og heldigvis er stien asfalteret. Der falder ca. 2500 mm. regn om året i området, hvorfor der er ret vådt (nå ja, det er jo regnskov!). Det er noget af det nemmest tilgængelige regnskov i landet. Der er rig mulighed for at opleve dyrelivet. Vi så bl.a. bushturkey og en lille kænguruart, som virkede helt malplaceret i den tætte bevoksning. Der er mange fuglearter i området.

Udsigten fra skywalken

Når man efterfølgende kører ad den almindelige hovedvej til Coffs Harbour er den første del kørsel igennem regnskoven. Det er virkeligt et smukt stykke vej.
Man kan også tage den 11 km. lange grusvej ud til "Never Never Picnic Area", hvor man også kører igennem regnskov på begge sider. Herfra er der flere stier ind i området.

Coffs Harbour

Byen har mange turister, ikke mindst pga. stranden og de muligheder, som vandet giver. Der er ligeledes mange muligheder for at være "aktiv"; fx. faldskærmsudspring, rafte, surfe mv.

Efter hvad vi havde læst skulle det være en pæn og indbydende by. Måske var det regnvejret ... men vi fandt ikke noget specielt charmerende i byen.

Big Banana
 

I Australien har man et "Big" fænomen. Begyndelsen på dette var "Big Banana". Tilbage i 1964 byggede man en kæmpebanan af beton for at promover en butik, der solgte bananer, der blev plukket fra plantagen umiddelbart ved siden af. Siden blev der bygget flere bananrelaterede butikker og forlystelser. Stedet er gået konkurs mere end én gang, og virkede også lidt slidt og uinteressant. Det har inspireret mange andre "Big Things" i Australien, herunder rejer, guitarer mv. Butikken, hvor man kan købe ALT med bananer, er nu ret underholdende.

Solitary Island Marine Park
Det småregnede, så det var ikke lige vejr til den store gåtur. Vi gik dog en dog i dette område, hvor der denne dag var mesterskaber for outrigger både. Umiddelbart virker området lidt "råt". Vandet har store bølger og der er mange klipper. Vi var enige om, at landskabet mindede lidt om det, vi havde oplevet på New Foundland, Canada.

Midtbyen
Midtbyen har mange butikker langs en pæn hovedgade (ikke den der går gennem byen, men på tværs, ned mod vandet), og byen har også et par store indkøbscentre.

Maclean

Vi tog en overnatning i denne underlige lille by, mest fordi overnatningsstederne i den nærliggende by Yamba enten var for dyre eller udsolgte. Maclean er yderst stolt af sine skotske aner, og kalder sig selv for "den skotske by i Australien". Der er forskellige butikker, som sælger skotske varer ligesom flere vejskilte er på både engelsk og gælisk.

Lygtepæl
 

Byen har nogle gamle huse, som de selv reklamerer med, men ikke noget, som ikke kan ses i en hvilken som helst anden by.
Ellers har byen kun sine skotske rødder at vise frem, hvilket de gør i løbet af året med fx. Highland Gathering, Tartan Day mv. En sjov feature er at man har malet de ca. 200 lygtepæle med farverne fra de forskellige skotske klaner.

Da vi måtte bruge lang tid på at finde billig overnatning, fik vi kun set Yamba fra bilen. Byen mindede lidt om Løkken. Der er en båd der sejler til en nærliggende by, men kun 3 gange dagligt, og det passede ikke ind i vores plan. Der er flotte omgivelser, da byen ligger på en tange med vand overalt. Det er nemt at finder overnatning men ikke til under 85 AUD (ca. dkr 390,-). 

Nimbin

Vi overnattede i Lismore, som er en stor men ret uinteressant by, og kørte fra morgenen til Nimbin. Byen har omkring 1300 faste indbyggere. "Fænomenet" Nimbin startede i 1973 da Australiens studenterorganisation lavede en eksperimentel "Aqarius Festival" i Nimbin dalen. Festivalen blev omtalt som "en total kulturel oplevelse gennem deltagende livsstil". Det var en stor succes, som tiltrak masser af desillusionerede studerende fra hele landet. Da eventen sluttede kunne nogle af dem ikke se sig igennem at det hele var slut og blev derfor hængende. De ændrede byen fra en soveby til et sted for lige/frisindede.

I dag bor både gamle og unge hippier i byen, ligesom byen er fyldt med butikker der sælger "sund mad", grøntsager, importerede varer fra Nepal og Indien ligesom der også kan købes pot og andre rygevarer åbenlyst på gaden. Byen er ikke ret stor men helt sikkert interessant at gå en tur i.

Nightcap National Park 
Ikke langt fra Nimbin ligger denne National Park som kom på "World Heritage-listen" i 1989. Her er diverse subtropiske regnskove og mange dyrearter. Vi tog en af de kortere gåture i området, Mt. Mathieson, på ca. 3 km. Turistbureauet i Nimbin har brochurer med de forskellige gåturer.

Fra Mulwillumbah til Gold Coast

Lions Road blev bygget af den lokale Lions Club - deraf navnet. Formålet var tosidigt; der skulle bygges en vej, der ville gøre det nemmere for de lokale at komme ind i Quensland, men man håbede også at tiltrække turister. Der fandtes i forvejen en jernbane, og man ville bygge vejen ved siden af denne. Det var et stort projekt, og først for nylig er vejen blevet asfalteret hele vejen. Vejen er utrolig stejl, og derfor ikke egnet til campingvogne og lastbiler. Vi mødte også to cyklister, der måtte hjælpes med at trække cyklerne op.

En af de store seværdigheder er selve jernbanens form. På et sted, har man måtte lave en sløjfe for at vinde højde. Det er lige på grænsen til Quensland, men når der ikke kører et tog, er det lidt svært at se. Der er dog fine tavler, der viser det sindrige system, der også kendes fra Schweiz. 

Gold Coast

Gold Coast er en strækning lige syd for Brisbane. Oprindeligt var det surfere der kom her, men nu er det en helårs feriedestiation for solhungrende australiere og europæere. Det er også stedet for de eneste større forlystelsesparker i Australien. Vi havde overvejet at besøge Warner Brothers Movie World men da Pernille ikke er så begejstret for at vende på hovedet, valgte vi at springe det over. Der er også et par vandlande, og dermed muligheder for børn og voksne i alle aldre.

Surfers Paradise, Broadbeach, Main Beach

Hovedbyen på strækningen er Surfers Paradise. Det er en by, der næppe lever op til sit navn. Dertil er den for dyr og for turistet. Det er nu lidt svært, ja umuligt, at skelne byerne fra hinanden. Det ligner Las Vegas ved havet. De lokale er ikke begejstrede, men det er flot på sin egen måde - og meget u-australsk.

Stranden

Vi har altid svært ved at blive imponerede over strande, da vores egne her i landet er så imponerende. Denne strand ligner meget en dansk strand. Bred og med masser af god strandsand. Vi gik ikke ud, men den virker ikke badevenlig for små børn. Der er livreddere mange steder, og det er tydeligt markeret, hvilke områder der er dækket af en livredder.

Sand så langt øjet rækker

Indkøbscentret Paradise Centre

Der findes en del centre i området. Vi valgte at besøge Paradise Centre, men det var nu ret tilfældigt. Det var en skøn blanding af amerikansk Mall og australsk charme. Der var de sædvanlige butikker.

Daisy Hill Koala

På vejen til ´Brisbane, hvor vi skulle lette meget sent, havde vi tid til at besøge Daisy Hill. Det er en lille park med fokus på koalaer. Det er muligt at besøge et lille center, hvor man kan lære meget om koalaer. Der er også et par stykker indendørs, som man kan se på tæt hold. Centeret tager sig af syge dyr, men det er ikke muligt at se den nærmere pleje. Centeret har meget fokus på at lære børn om hvordan de kan hjælpe lokale dyr med at overleve i Australien, og der er en flot video man kan se. Det er muligt at gå kortere ture i områder, der minder meget om en dansk skov.

Afgang fra Australien

Vi fløje fra Brisbane kl. 23.30. Lufthavnen er rimelig pæn, dog med kun få spisesteder. Til gengæld er der gratis WIFI.

Kennet venter i lufthavnen på vores aftenfly

Læs om vores videre tur i Indien hér

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk