England 2011

Påsken skulle i år bruges i England. Vi havde nogle SAS bonuspoint, som var ved at løbe ud, og hvor kunne man så komme hen for dem? Ikke mange steder på det tidspunkt, hvor ferien kunne planlægges, men til Manchester kunne vi komme, hvis vi accepterede at bruge lidt ekstra point på en Economy Plus billet på udturen. Fint nok. Vi ville hellere have fløjet til Birmingham pga. den lidt sydligere placering, men det passede ikke med afgangene. Så, Manchester blev det.

Vi stod op kl. 4 lørdag morgen og satte næsen mod Aalborg kl. 5. En lille tur til København, skifte fly og så ankomst til Manchester kl. lidt i 10. Fik hurtigt bilen udleveret. Det var en stor bil. Volvo S60, og da biludlejningen ligger på 13. etage, var det en lang og snæver tur ned gennem et kæmpe p-hus. Kø på vejene omkring Manchester - sikkert fordi Manchester United og Manchester City skulle spille en vigtig fodboldkamp og alle tilskuerne var på vej til Wembley, hvor kampen skulle spilles.

Kennet og vores bil

Vi nåede Chelternham kl. 13, fik vores værelse og gik ud for at se byen. Lige ved siden af hotellet, har de ombygget nogle gamle pakhuse til "The Promenade" som nu er et spise og indkøbscenter. På turistbureauet købte vi en folder med en gåtur, 50 p. Vi fik på kort tid et godt indtryk af byen. Folderen havde 2 gåture, og vi nåede dem begge. Byen har nogle smukke parker og interessant arkitektur.

Flotte bygninger og blomster i fuld flor

Specielt flot var Royal Crescent. En form for arkitektur vi også senere så i Bath. Det er en ejendom bygget som halvmåne, men som i dette tilfælde aldrig blev helt færdigt. Måske derfor, er der ikke, som i Bath, en park foran, men en parkeringsplads og en busstation. Der findes også et "pumproom", hvor man pumpede vand op til områdets spa bade. Det var lukket da vi var der, men er et minde om dengang Cheltenham var en fashionabel badeby. Den ligger i den nordlige del af byen, lige før væddeløbsbanen.

Flot gade


Vi spiste aftensmad på en italiensk restaurant og så gik turen hjemad for et velfortjent bad og tidligt i seng.

17.4.2011
Efter morgenmaden, som var overraskende god til den billige pris, vi havde fået dette hotelværelse for, gik turen mod Winchbombe.

Det var den første "Barnaby" by som vi så. Det var utroligt at se, at alt hvad man ser i engelske film findes i virkeligheden. En by, hvor der var en kirke, stengærder, stenhuse osv. Planen var, at vi skulle køre igennem det rigtige England, og det lykkedes.

 

Winchbombe by

Herefter til Broadway. Her var turistkontoret lukket, men vha vores guidebog fandt vi en smuk vandretur. Vi startede med at gå op og op og op... Til sidste nåede vi Broadway tower. Vi valgte ikke at gå op i tårnet, men bare på turen derop fik vi en smuk udsigt over byen. Det er også muligt at køre derop i bil. Derfra gik vi ned på den anden side mod Church of st. Eadburgha. Vi blev anbefalet at gå lidt mod venstre når vi nåede derned så vi kunne besøge kirkegården. Den var stadig i brug, og meget interessant at besøge.

Selve kirken var en fin lokal kirke, hvor specielt interiøret var fint og specielt lavet til kirken. Selve turen var ca. 7 kilometer.

Efter den lange og lidt varme tur, havde vi (Kennet) fortjent en øl på den lokale pub. Byen var fin, men meget mere turistet end Winchcombe. Herfra tog vi videre til Chipping Norton. Endnu en af de mange smukke byer i Cotswolds, hvor turisterne havde slået sig ned.

Landskab på vej til Oxford

Så gik turen mod Oxford. Vi kørte forkert en enkelt gang, men fantastisk med en GPS.
Fandt ret nemt vores B&B. De havde parkering, men ikke noget, der var brugbart for vores store bil. Det lykkedes at komme ind på P-pladsen, men vi måtte optage1½ plads.

Vi tjekkede ind og gik herefter ned i byen for at spise. Vi fandt en lille indisk restaurant, hvor vi fik "ild i mund"-mad og herefter hjem på værelset og hvile de ømme lægmuskler og drikke te og kaffe.

18.4.2011

Vi startede med at opsøge turistinformationen. Her havde de en "self-guided" tur. Den gik igennem det meste af Oxford, og vi fik set det meste. Byen er meget kompakt, og meget flad. Byens universitet optager det meste af byen. Universitetet er en slags "paraply" hvorunder der findes en række colleges af forskellig størrelse, prestige og fag. Disse colleges ligger i forskellige dele af byen, og mange af dem er seværdigheder i sig selv. De fleste er meget gamle.

Den absolut flotteste var også den første på turen, Christ Church College. Udefra er det mest synlige det store Tom Tower, som er hovedindgangen. Turister er dog henvist til at gå om på siden af bygningen, betale entre og følge en fast rute. Det første syn er spisesalen, som er inspirationskilde til spisesalen i Harry Potter. Den er god nok - de studerende spiser faktisk her, og derfor er der også lukket på visse tidspunkter i løbet af dagen.

College har også sin egen kirke, der endda har status af katedral - landets mindste. Omkring college er der meget grønt og en lille flod, med stier hvor man kan gå og nyde byen og naturen.

Turen fortsætter fra bagsiden af college, og går derefter forbi en lang række colleges. Det er lidt tilfældigt fra dag til dag hvilke der er åbne og om det er gratis at komme ind eller ej. Turen slutter ved Bodleian Library, som er et af verdens ældste biblioteker. Som udgangspunkt er det ikke åbent og vi var ikke derinde. Der er dog guidede ture på visse tidspunkter af dagen. I området var også andre bygninger der bruges til overrækkelse af diplomer når de studerende er færdige. Disse var heller ikke åbne, men meget flotte bygningsværker.

Vi så et par colleger undervejs, og listede også ind i en opgang, så vi kunne se, at der rent faktisk boede studerende her. Vi bemærkede, at de næsten alle har en form for kirke, men haverne var nok det flotteste.

Der er parkering i byen, men kun på den ene side. Det er ulovligt (men ikke umuligt) at køre igennem byen.

Undervejs til Cirencester stoppede vi kort i Burford, og blev endnu engang overrasket over, hvor velplejede disse byer er. Denne by var meget stejl, og endte nede ved en lille å med en bro over.

Da vi nåede til Cirencester gik vi en tur i byen. Byens vigtigste kendetegn er Englands største landsby kirke, der mere ligner en katedral.

Vi fandt en lille pub, hvor vi fik "rigtig" pubmad - burger og fish & chips.

19.4.2011

Vi tog en lang køretur for at køre til Portsmouth Historic Dockyard. Der er fine skilte når man kommer dertil, og et p-hus få hundrede meter fra museet. Vi brugte det meste af dagen her, til trods for, at vi ikke så det hele. Der var visse klatreaktiviteter og andet, som primært var for børn. De to største seværdigheder var to skibe. HMS Victory, som var Lord Nelsons flagskib, er højdepunktet. Der er masser af informationer om skibet, og i en nærliggende hal, kan man se sejlene fra skibet. HMS Warrior fra 1860, som var i grænselandet mellem sejl og damp. Et meget flot skib.

Derudover var der en række museer som f.eks. Mary Rose Museet. Selve skibet var under renovation da vi var der. Der var også et interessant museum om livet på havnen og byggeriet af skibene.

20.4.2011

Et af de steder vi havde størst forventninger til, var naturligvis Stonehenge. Da vi ankom, var vi lidt overrasket over, at det ikke var større. Det er  dog imponerende at tænke på, at disse sten er fragtet langt og ud midt i ingenting. I entreen er inkluderet en audio guided tour, som gør oplevelsen meget bedre. Det er et must at besøge, men mindre end forventet.

Vi var lidt i tvivl om vi skulle køre helt op og se "det andet stonehenge" men det lå langt væk, og vi kørte til Devizes i stedet. En fin kompakt by

Byens borg

Herefter kørte vi til Stourhead, for at se en klassisk engelsk have. Der findes mange rundt omkring, men dette lå i nærheden. Det var fremragende vejr at besøge stedet, og det var imponerende, at noget der minder om natur, kan være plejet så flot som dette. Det var også muligt at besøge den tilhørende herregårdsbygning, men vi sprang over. Haven minder mere om en park, og det tager tid at gå turen rundt i parken og nyde det.
 

Igen fandt vi en sjov lille pub, hvor vi fik vores aftensmad. Et godt tilbud - spis 2 for én pris. Der var et par betingelser, der skulle opfyldes:

21.4.2011

Efter morgenmaden pakkede vi bilen og kørte til Tiverton, hvor vi gik en tur langs kanalen. Hele området er fyldt med kanaler, også i området omkring Devizes. Om sommeren burde det være muligt at sejle langs kanalen. Da vi var der måtte vi "nøjes" med at gå en tur langs kanalen. Der er brochurer der viser hvordan kanalen ser ud. Det burde også være muligt at leje en cykel, hvilket vil være en god ide. Vores korte gåtur langs kanalen, ca. 4 km, var en fornøjelse.

 

Vi stoppede i Bickleigh og fik frokost ved en restaurant helt ned til floden. Vi ville have været inde i byen og se de fine små huse, men måtte konstatere, at vores bil var for bred til at komme op ad de snoede, små veje ind til byen.
I stedet kørte vi til Exeter og fandt vores B&B. Vi fik parkeret bilen og gik ned i byen.

Vi tog en tur ned i Exeters Undergrunds Passager. 5,5 £ p.p. En kort film om historien og herefter en lille gå-tur ned for at se de underjordiske gange. Ok at få historien og se hvor smalle og lave gangene egentlig er, men ikke et must-see.

Vi tog et kig på katedralen udefra. En gang imellem må man prioritere entreerne, og standard entreerne er 5,5 £ p.p, så her sprang vi over.

Flot hus i Exeter

Vi tog en selvguidet tur rundt langs byens gamle bymur. En tur på ca. 5 kvarter, hvor man får set en god del af byen. Gåturen er i en folder, der fås gratis på turistkontoret.

Herefter hjem og hvile fødderne i 3 kvarter og så ned i byen igen.
Kl. 19 startede en gratis byrundtur med fokus på spøgelseshistorier. En hyggelig tur på 90 minutter, hvor vi fik set lidt af byen i skumringen og hørt nogle gode historier.

Vi fandt herefter en pub i midtbyen, hvor vi lige kunne nå at få lidt at spise, inden køkkenet lukkede kl. 21.

Herefter hjem til kaffe, te og afslapning.

22.4.2011

Okehampton castle. En af de ting, Kennet havde set frem til at se, var et godt engelsk slot, som man kender det fra Robin Hood eller Ivanhoe. Det fik vi aldrig set, da vi ikke lige kom forbi et. Derfor måtte han "nøjes" med ruinen Okehampton. Det var ikke imponerende i sig selv, men en audio tour gjorde det ret interessant, og gjorde det muligt at få en fornemmelse af stedet og hvordan det måtte have set ud, da det var i brug.

Vi kørte derefter til Dartmoor National Park, som er mest kendt fra Sherlok Holmes historien, Baskervilles hund. Vores guidebog havde et forslag til en køretur igennem parken, som vi brugte. Vi ville have gået en tur, men havde problemer med at finde udgangspunktet. Senere faldt vi over en turistinfo hvor man kunne købe en vejviser til en vandretur i parken. Desværre var afstandene større end vi havde regnet med, og det tog lang tid, bare at køre igennem parken. Det er nok værd at tage en ekstra nat lige i nærheden af parken, hvis man ønsker at vandre. Vi besøgte et fungerende fængsel, hvilket på mange måder var mærkeligt.

Fængslet

Der er langt til al ting, og det virker besynderligt at ligge et fængsel midt i ingenting. Parken var meget besøgt. Der er byer i parken, hvor man kan overnatte, men det virker voldsomt dyrt. .

På vej ud af parken kørte vi op til Castle Drago, uden rigtigt at vide hvad vi skulle forvente. Til information - uanset hvor ringe og lille vejen bliver, er I på rette spor. Vi var lige ved at vende om, da vi pludselig var på en p-plads. Slottet er ikke et "rigtigt" gammelt slot. Det blev bygget efter 1. verdenskrig. Det var en rigmand der ville bygge en slags palads til ham og familien. Hans søn døde under krigen, og den gamle mand mistede interessen i byggeriet, som derfor blev mindre end planlagt. Familien gav det til staten, da vedligeholdelsen er voldsom dyr. De har store problemer med indtrængende vand. Som gæst, var det en stor oplevelse. Der var frivillige hjælpere, så man kunne spørge til bruge af de enkelte rum. Fine forklaringer hjalp også med at forstå huset og dets indretning.

På vej videre tog vi en lille omvej, for at køre på de mindre veje. Og de var virkelig små! Vores bil kunne lige være der, og når man mødte nogen, krævede det stor snilde at komme forbi hinanden.

Udsigten igennem forruden af vores bil

23.4.2011

Har man set Black-adder, har man set biskoppen af Bath and Wells. Alene derfor skulle vi dertil. Desværre var tiden ikke til, at vi kunne besøge katedralen i Wells, men byen Bath var nu også turen værd. Vi mødte op, for at tage den gratis rundtur, hvilket er et must. Byen har en meget interessant historie, men en lidt trist nutid. De lever stort set kun af turister, og det giver kun ringe indtjening. De lokale har derfor ikke råd til at bo i den meget attraktive bymidte, medmindre de købte et hus her, for lang tid siden. De fleste pendler således ind til byen.

Vi fik set meget flot arkitektur og fortalt historien om byen, der som navnet antyder, er kendt for sine bade, der skyldes varme kilder. Det er muligt at se de varme kilder, men køen er uendelig lang. Hvis man kommer i weekenden eller om sommeren, skal man sørge for at møde op, så snart de åbner. I løbet af dagen kommer der mange busselskaber, som kommer ind først. Det betyder, at køen for at komme ind, er meget lang, og bevæger sig meget langsomt. Det er også muligt med lidt planlægning selv at bade.

Byen gør meget ud af, at den kendte forfatter Jane Austen har boet i byen. Vores guide fortalte os, at hun hadede byen og at ingen af hendes bøger er skrevet mens hun boede i byen :-)

24.4.2011

På vej hjem mente vi, at vi hellere måtte køre tæt på Manchester, så vi ikke risikerede at komme for sent. Derfor kørte vi til Peak District, hvilket var en klog beslutning.

Området er fyldt med huler, som vi dog ikke fik besøgt. Det må blive næste gang. Til gengæld fik vi endelig vandret lidt. Byens turistkontor har foldere med gåture i området, som varmt kan anbefales. De er umærkede, men brochuren er god, og der er mange mennesker, så risikoen for at fare vild er lille.

Vi gik op ad en MEGET stejl bakke, hvor man på toppen kunne se hangglidere. Her var det for første gang koldt, men vi gik os til varmen. Turen rundt tog 4 timer, og det passede med at vi kunne køre til Manchester. Her blev vi igen overrasket over, hvor små deres veje er, selv ind til en storby som Manchester. De har åbenbart ikke hørt om omfartsveje, så vi kører igennem samtlige byer og hver by har mindst 4 lyskryds. Vi nåede dog frem til lufthavnen i god tid til at vi kunne få lidt at spise, og prøve om Diners kort virkede til loungen. Det gjorde den, men der var ingen skilte der viste vej. Det var kun fordi Kennet havde undersøgt mulighederne på forhånd, at vi fandt den. Den lounge, der var tilknyttet Diners, lukkede dog kort tid efter vi kom, men de venlige folk viste os over i naboloungen, hvor vi fik gratis vin, øl, sodavand, chips og kager.

Herefter gik turen hjemad. En dejlig ferie i England var slut. Vi var enige om, at det ikke var sidste gang, vi havde besøgt England uden for London.