Antal indbyggere: 108,700,891 (estimeret juli 2007) Areal: 972.550 km2 Hovedstad: Mexico City Købekraft pr. indbygger: 10.700 USD (i 2006) |
Turen til Mexico var første del af vores Jorden-rundt-tur i 2007..
Vi startede d. 25. februar 2007 fra Tirstrup Lufthavn, og fløj til Kastrup - til tiden. Allerede her skulle vi have været mistænksomme. Vi har ALDRIG et fly, der bare går til tiden. Vi er altid ramt af forsinkelser og aflysninger. I Kastrup havde vi rigtigt god tid til at nå vores fly til Washington. Det er altid rart at være i god tid. ”God tid” blev dog til ”ekstremt god tid” da vi blev forsinkede i en lille time fordi vi ventede på en flyver fra Norge.
Vel anbragt i flyet blev vi yderligere forsinket. Der var problemer med landingsudstyret. Efter 2 timer kom vi af sted, og vi kunne godt regne ud, at det ville blive et problem at nå vores fly i Washington. Da vi ankom fandt vi en SAS counter, og var så heldige, at medarbejderen var dansker. Hun kunne fortælle, at alle fly ud Washington var aflyst pga. vejret. Vi kiggede ud. Jooo, der lå da lidt sne, meeeenn. Vi var blevet re-booket til en flyver næste morgen. Så skulle vi godt nok over Charlotte og derfra skifte til Mexico City, men skidt. Da SAS var skyld i vores forsinkelse var de så venlige at give os en overnatning. Det var heldigt, for forsinkelser pga. vejret giver ikke nogen overnatning. Det var efterhånden næsten 24 timer siden, at vi forlod Randers, og vi synes ikke rigtigt, at vi havde bevæget os ud af stedet.
Vi blev kørt til Hilton, hvor vi fik en overnatning, som efter prisskiltet kostede omkring 2400 kr. Wauw, det var en lille smule over vores budget. Vi fik en spisebillet af flyselskabet. Vi kunne spise for 20 US pr. person, lige nok til et måltid mad. Et dejligt bad og så i seng. I vores tidsregning var det efterhånden morgen.
Vores værelse på Hilton - "lidt" over vores
sædvanlige niveau
Næste morgen, efter 5 timer søvn, var vi i lufthavnen igen. Kl. var 5 lokal tid, men vi skulle nødigt misse vores fly til Charlotte kl. 7. Første meddelelse ”alle fly til Charlotte er aflyst”. Øv, øv, øv – bag i køen og så fik vi en om-booking via Cancun i Mexico og så til Mexico City. Ja, ja, det var vel fint nok, og så om at tjekke bagage ind IGEN. Her fik vi at vide, at det faktisk ikke var en rigtig om-booking, der var lavet, selv om vi havde fået en billet. Nå … øhh. Og der var ikke plads, men vi kunne komme til Denver og derfra til Mexico City. What ever – det var begyndt at blive en farce og nu ville vi bare gerne snart til Mexico. Vi nåede med nød og næppe flyveren pga. lang kø ved sikkerhedstjek.
Resten af turen gik fint, og vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores hostal. SÅ kunne vores eventyr endeligt begynde.
Mexico City
Vi tog en "blød landing" og brugte lidt ekstra tid i Mexico City. Vi skulle lige finde os selv. Vi brugte derfor en dag til bare at gå lidt rundt, og til at få hovedet til at vende sig til højderne.
På 2. dagen var vi på en guidet gåtur i den gamle bydel. Her fik vi mulighed for at høre lidt mere om
Metropolitana Katedralen
Bygget i 1573 med senere tilføjelser. Tårnet blev først tilbygget i 1813.
Katedralen er bygget ovenpå et gammel aztecker-tempel. Det er problematisk, at
den bløde undergrund gør det at kirken synker. Dette er et problem for mange
bygninger i Mexico City. Problemet med at katedralen er sunket og dermed er skæv
vises med et stort pendul inde i kirken.
Tenochtitlans Teocalli
Et azteckertempel, som blev bygget i 1325 og udbygget 6 gange, hvilket man
tydeligt kan se ved at der er tilført en ny mur hver gang. I 1487 foretog man
mange ofringer for at indvie templet efter en stor genopbygning. Nogle mener, at
op til 20.00 blev ofret under en 4-dages ceremoni. Templet siges at ligge der
hvor aztekerne så en ørn sidde på en kaktus med en slange i næbet. Dette symbol
er i dag Mexicos national symbol.
Spanierne ødelagde stedet i 1520 og først i 1978 blev det genopdaget under
elektricitets arbejde.
Man kan komme ind og se selve området, hvor der også er et museum. .
Zocalo
Den er 220 x 240 m. og blev i 1520 brolagt med sten fra azteckerbygninger.
Stedet er í dag omkranset af regeringsbygninger. Stedet huser også en
undergrundsstation og det er også her at byens turistbus - Turibus - har sin
startstation.
Kennet læser guidebog på hovedpladsen
Palacio Nacional
Præsidentens officielle residens, hvor han dog i dag kun tager imod
officielle gæster.
Det specielle ved stedet her er vægmalerier af Diego Rivera, der beskriver Mexicos historie. De blev malet mellem 1929 og 1935, og man får klart mest ud af de flotte og informative malerier ved at have guiden med.
På "rigtig" guidet tur med vores Hostel Vægmalerierne, der fortæller Mexicos historie
Markeder og indkøbscentre
Lige uden for vores hostel var et gademarked, og det var bare et af mange i
byen. Når man gik rundt kom man hele tiden til et nyt sted, hvor alt og intet
blev solgt.
Plaza Coyoacan
Desuden besøgte vi også dette mere eksklusivt indkøbscenter i amerikanerstil.
Aircondition og dyrere butikker sammen med det obligatoriske "food-court". Vi
kiggede os lidt omkring, men priserne var næsten som derhjemme.
Testihuacán-tur
Vi tog ud og så ruinerne som en del af en tur med vores hostal. Turen
inkluderede ud over pyramiderne også Tlatelolco og Guadalupe samt et sted hvor
man producerede kunsthåndværk. Turen tog i alt 8 timer og kostede 250 Pesos pr.
person (ca. 131 kr.). Entre til pyramiderne kostede 45 Pesos (ca. 24 kr.)
De tre kultures plads
på samme sted kan man se en azteckerpyramide, en 1600-tal spansk kirke og en
bygning for udenrigsministeriet. Stedet er også hvor 3-400 hundrede studenter
blev skudt af politiet d. 2. oktober 1968 kort før de olympiske lege blev
afholdt i Mexico City. Episoden blev tysset ned af regeringen, og officielt blev
langt færre skudt. Det siges, at en frank journalist var til stede, men ingen
turde at rapportere om, hvad der egentligt var sket.
Guadalupes basilika
Legenden siger:
I december 1935 stod en indfødt konvertit ved navn Juan Diego ved en gammel
aztekerhelligdom og så en smuk dame (Jomfru Maria). Hun bad ham fortælle biskoppen, at han
havde set Jomfru Maria og at der skulle bygges en helligdom til hendes ære.
Biskoppen troede ham ikke, og han vendte tilbage til stedet og mødte igen Jomfru
Maria. For at bevise sin eksistens gav hun Juan en buket roser, som han skulle
tage med til biskoppen. Da der ikke fandtes roser i december skulle dette være
bevis for eksistensen af Jomfruen. Da han nåede frem til biskoppen åbnede Juan
sin kappe og lod roserne falde på jorden og på mirakuløs vis var Jomfru Marias
billede tegnet på hans kappe.
I følge vores guide er der flere pilgrimme, der besøger dette sted end Vatikanet. Den nyeste kirke har plads til over 40.000 mennesker, indgangene har numre og selv skriftestolene har numre.
(Personen Jomfru Maria er identisk med "Guadalupes")
Testihuacán
Entre 45 Pesos (ca. 24 Dkr.).
Opførelsen af stedet blev påbegyndt i det første århundrede men blev primært
udviklet mellem år 250 og år 600. Økologiske, økonomiske og sociale forhold
gjorde at stedet hurtigt kollapsede i løbet af det 8. århundrede. Da aztekerne
ankom til stedet var det således forladt og der findes ikke megen viden om de
mennesker, der byggede stedet.
Udsigten fra månepyramiden | solpyramiden |
Aztekerne overtog stedet som en helligdom og mente, at de
store bygninger var gigantiske gravsteder bygget af giganter for byens første
herskere. Hvis man starter i den nordlige ende vil man se månepyramiden, der
ligger for enden af "de dødes vej". Direkte syd herfor ligger verdens 3. største
pyramide, sol-pyramiden. Fundamentet er 222 meter på hver side, og pyramiden er
over 70 meter høj. Oprindeligt var pyramiderne malede røde, men fremstår i dag
som "stenpyramider".
Der er en storslået udsigt ud over området oppe fra toppen af pyramiderne, når
først man får kæmpet sig op af alle trapperne.
Månepyramiden
Herefter gik turen videre med bus til Pueblo. Busserne i Mexico er i øvrigt meget anbefalelsesværdige. Bookingsystemet virker også godt. Det kører elektronisk og man kan altid se, at man har billet, hvorfra og hvortil, tidspunkt og med navn.
Pueblo
En meget afslappende by, god til en dags hvile.
Gade i Pueblo
Katedralen
Blev færdiggjort i 1640'erne. Tårnene er 69 meter høje, og dermed de højeste
i Mexico. Katedralen er desuden afbilledet på Mexicos 500 Peso seddel.
Byen har desuden en god lang gågade med mange spændende butikker.
Oaxaca
Vi tog en organiseret tur booket ved en lokal turarrangør til El Arbol del Tula, Mitla, Hierve El Argua, Teotilan del Valle og et sted de producerede Mezcal. Turen tog 9 time og kostede 300 Pesos (ca. 157 kr.) pr. person. En del af turen tilbagelægges af meget små bjergveje, så folk med højdeskræk skal ikke tage denne tur.
El Arbol del Tula
Tula-træet er i cypress-familien. Det er 58 meter i omkreds og har en højde på
42 meter. Det er den eneste grund til at komme til at byen, og mange ture
stopper her og tager et kort kig på træet. Det menes at være mellem 2 og
3.000 år gammelt.
Teotilan del Valle
En landsby, der er meget berømt for deres vævninger. i byen bor mange
familier, der alle har specialiseret sig i at væve, og næsten alle giver
gratis rundvisning og instruktion og så kan varerne selvfølgelig købes bagefter.
Mitla (entre gratis om søndagen)
Stedet blev bygget mellem 2 og 300 år før den spanske erobring. Stedet var
sandsynligvis et religiøst centrum for zapotekerne.
Hierve El Argua
Stedet er berømt for sine forstenede vandfald. Vandet kommer fra bjergene
via underjordiske kilder og bobler op i de små søer. Det mineralholdige vand
løber langsomt over kanten og aflejrer dermed mineraler. Den våde overflade får
det til at ligne et vandfald.
Monte Alban
Vi tog en bus ud til for at se de flotte gamle ruiner Monte Alban. Turen
tager ca. 20 minutter, og en returbillet med bussen koster 34 Pesos (ca. 18 kr.)
Entre i Monte Alban koster 45 Pesos (ca. 24 kr.)
Monto Alban har været beboet af mange forskellige grupper og igennem mange år. De første, der kom til området var sandsynligvis zapotekere omkring 50 før Kristi fødsel. Byens højdepunkt blev nået mellem år 300 og år 700 hvor man formoder, at byen rummede 25.000 mennesker. Omkring år 700 begyndte stedet at blive forladt og fra 950 til 1521 var der stort set ingen aktivitet i området. Der er ingen der ved, hvorfor stedet blev forladt, men det skyldtes muligvis manglende vandforsyning. På stedet kan man bla. se en boldbane fra den tid.
Der er mange bygninger at se, men gravkamrene er lukket af.
Normalt skal man tage bussen retur 2 timer efter ankomst (ellers skal man betale et tillæg). Vi var heldige at der ikke gik så mange busser den dag, så derfor fik vi 3 timer på stedet, hvilket var passende tid.
San Cristobal
Byen er meget mere indiansk og meget mindre spansk end andet, vi på det
tidspunkt havde oplevet i Mexico. Der var klart også mange flere turister i
byen, hvilket kunne ses på at mange menukort var på engelsk og konkurrencen om
kunderne hård, hvorfor priserne var lave.
Byen har flere markeder, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Byen har en meget afslappet atmosfære med mange cafeer, og indbyder til at man bare går rundt og kigger.
Katedralen
Katedralen blev påbegyndt i 1528 men pga. forskellige naturkatastrofer blev
den ikke færdiggjort før 1815. Nye jordskælv kort tid efter ødelagde store dele
af kirken, som siden er blevet restaureret i 1920´erne og 1990´erne.
Organiseret tur til
San Juan Chamula
I godt 2200 meters højde ligger denne lille by, befolket af Tzotzil
folket. Området er ret fattigt. Det skyldes blandt andet, at kun 30% taler
spansk, 20% taler en vis mængde spansk, mens de sidste 50% kun taler deres egen
dialekt. Ideelt, burde børnene bliver undervist i begge sprog, men det var vist
ikke tilfældet.
Byen har, som resten af bjergområdet, en helt særegen kultur. Dette ses mest tydeligt ved den særegne blanding af kristendom og lokal tro/overtro. Præsten kommer kun for at døbe børn. Resten af tiden udpeger de lokale et åndeligt overhoved. Det kender man også fra Islam, hvor man udpeger Imamer i de lokales midte. Her er man dog kun leder i 1 år. I den periode har man ansvaret for at højtideligholde alle mærkedage. Det er lederen der betaler, og det er derfor endog meget dyrt at have denne tjans. Det giver høj anseelse i lokalsamfundet at have dette job, og derfor er der venteliste til trods for de dermed forbundne omkostninger. Spiritus er en vigtig del af festerne, og vi fik da også smagt den lokale udgave af snaps.
Husene bliver til dels stadig bygger i ler, men flere og flere byger i sten. Ifølge vores guide er det en fejl. Murbygninger kan ikke modstå jordskælv. Derfor falder de fra hinanden og bliver ikke genopbygget. Lerhytter er mere modstandsdygtige, og er meget nemmere at reparere hvis der falder lidt af.
Vi så dem lave tæpper og beklædning. De lokale har en meget speciel beklædning, men kun kvinder går i den. For det utrænede øje er det primært farven der gør den speciel. Den er meget blålilla.
Et Maya-hus
San Juan -kirken
Byens hovedkirke. Indenfor var der flere curanderos = medicinmænd. Vi så dem
føle folks puls og gnubbe dem på brystet imens dusinvis af lys dannede et
flammehav foran dem. I ceremonien indgik også æg, som blev gnubbet op af
patienten. Kirken var speciel idet der kun var vinduer i kirkens sydlige del.
Dermed faldt lyset på den nordlige væg, som repræsenterede "livets væg". Kirken
er en blanding af katolsk tro og gammel mayatro, ifølge hvilken solen hver
eneste nat foretager en tur gennem underverdenen for at blive genfødt den
følgende dag. De lokale udfører forskellige ritualer for at sikre, at solen rent
faktisk vil stå på den følgende dag. Den oprindelige Maya-tro står fortsat stærkt. Det ses bl.a. på
kirkegården, hvor sorte kors markerer ældre døde (52 år), mens de blå og grønne
står ved gravene for de voksne døde og endelig vågede et hvidt kors over døde
børn.
Kirken udefra - desværre måtte man ikke fotografere indenfor
I byen taler man Tzotzil. Ca. halvdelen af indbyggerne taler ikke andet, og således ikke engang spansk.
Vi tog en organiseret tur til Palenque, for så kunne vi se de to store vandfald undervejs. i stedet for at tage med tilbage til San Cristobal blev vi i Palenque, og så klarede vi både tur og transport i en. Turen kostede 200 Pesos (ca. 105 kr.) pr. person.
Agua Azul
Ligger ca. 60 km fra Palenque og er en serie af meget flotte vandfald. Det
er muligt at svømme ganske få steder i området - selv om det nok nærmere er at
blive dyppet i det kølige vand end at "svømme". Området har desuden mange
turistboder, der sælger souvenirs og billige måltider.
Misol-Ha
er et enkelt 35 meter højt vandfald, hvor der er lidt bedre mulighed for at
tage en svømmetur. Bag vandfaldet er der mulighed for at forcere klipperne og
komme ind i en bagvedliggende hule.
Palenque
Det eneste, denne by har at byde på er nogle flotte ruiner, som dog så også
er et besøg værd. Turen derud fra byen er ca. 7 km, og foregår med minibusser,
der kører hele tiden. Entreen til ruinerne er 45 Pesos (ca. 23 kr.) men hertil
kommer et gebyr for at køre ind i nationalparken, som altså kun vi turister kom
til at betale - 20 Pesos (10,50 kr.).
Ruinerne
Palenque ligger præcist der hvor de første bakker begynder at rejse sig fra den
flade slette. Palanque blev beboet omkring 100 år før Kristus og blomstrede fra
630 til 740 efter Kristus. Stedet spredte sin kontrol over store dele af
regionen men kom også i krig flere gange. i år 900 blev stedet, uvist af hvilken
årsag, forladt.
Stedet blev hurtigt overbegroet og blev først genopdaget i 1746.
Ruinområet |
En velbevaret ruin |
Ruinerne ligger fantastisk flot i junglen, og hele området er meget velholdt og indbyder til en lang gåtur. Der er også et lille museum på stedet. Afsæt minimum 3 timer til at se det hele.
Vi skulle med en natbus til Merida kl 23.25, og fik aftenen
til at gå med at sidde på det lokale torv og se på mennesker. Det var fredag
aften, så der var gang i byen.
Bussen var lidt forsinket - det er første gang, at vi oplever det i Mexico;
desuden var kvaliteten af denne OCC-bus en del under standard for de ADO-busser,
som vi tidligere havde kørt med. Vi fik dog overstået turen på trods af en
bidende airconditionering og mange stop i løbet af natten, bla. 3 stk. hvor vi
blev tjekket for våben og narko.
Merida
Byen er ifølge Lonely Planet kendt for sit livlige kulturliv. Da vi ankom
lørdag morgen kl. 7.30 var der ikke meget liv. Byen virkede kedelig og grå. Det
skal dog siges, at byen liver op om aftenen, og med lys og liv er den ikke så
skidt endda.
Der var dog et par ting at se:
Katedral de San Ildefonso
En af Mexicos første kirker. Konstruktionen begyndte 1561 men først
færdigbygget i 1598. Byggeriet blev udført af Maya-arbejdere, og
byggematerialerne var i høj grad sten fra deres forfædres templer.
Museo de Arte Contemporáneo de Yucatán
Vi forstår os ikke på dansk kunst, men derfor skulle den mexicanske da have
en chance. Der var gratis entre denne dag. Efter besøget forstår vi os stadig
ikke på kunst.
Iglesia de Jesús
Bygget af jesuitterne i 1618. En meget speciel kirke, hvor væggene var malet
ligesom tapet. En meget hyggelig kirke.
Musik og dans lørdag aften
Lørdag aften blev bymidten spæret af, og der var mange optrædende rundt om i
byen. Vi tog til "Noche Mexicana", som var et gratis arrangement med traditionel
Mexicansk dans og sang. På byens hovedplads havde de "Merida en Domingo", som
også var sang og musik.
Dans og musik |
Flotte dragter og smilende dansere |
Tur til Uxmal og Kabah
Vi tog på tur til Uxmal og Kabah. Pris 230 Pesos (ca. 120 kr.) pr. person
for en 8 timers tur, ex. entre og mad.
Uxmal
Er beliggende i en meget tør del af Mexico. Derfor var vandreservoirers meget
vigtige. Store dele af området er også tilegnet regnguden "Chac-mool". Omkring
år 900 blev stedet forladt, muligvis pga. manglende vand til den voksende
befolkning. Ifølge vores guide kan det også have skyldtes stadig større
stridigheder mellem regionens byer, der til sidst har medført samfundets kollaps.
Guiden fortalte, at der var kommet lejesoldater fra nord, der skulle hjælpe med
at forsvare byen, men som i stedet plyndrende den.
Kabah
Efter Uxmal var dette den vigtigste by i området. Stedet blev bygget fordi man i
Uxmal var bange for at der i forbindelse med festligheder skulle komme fjender
ind i byen. Derfor blev Kabah bygget til at man her kunne holde fester. Det
vigtigste er de ca. 300 masker af regnguden, som har store bøjede næser. I disse
næser stod der lys som brændte på en baggrund af en rødmalet væg.
Stedet her blev også forladt i forbindelse med indbyrdes krige.
Tur til Chichen Izta
Vi bookede en tur til Chichen Izta gennem Nomades Hostel, 245 (ca. kr. 130 kr.)
Pesos pr. person. Entre til området kommer hertil, og er 95 Pesos (50 kr.).
El Castillo |
Boldbanen, hvor man spillede i gamle dage |
Det første tempel i området blev bygget i år 800. Den vigtigste bygning er den
25 m. høje El Castillo. Pyramiden er egentlig en Maya-kalender i sten. Der er 9
niveauer delt op i 2 af trapper, hvilket skaber 18 terrasser, hvilket svarer til
antallet af måneder i Maya-kalenderen. De 4 trapper har hver 91 trin, og sammen
med toppen giver det i alt 365, antallet af dage i året. Mest kendt er stedet
ved sommer og vintersolhverv, hvor solopgang og solnedgang via hullerne øverst i
pyramiden skaber illusionen af en slange, der kravler op eller ned ad pyramiden.
På disse to tidspunkter af året flokkes tusindvis af turister på stedet.
Boldbanen er den største i Mexico. Nogle guider hævder, at banen ikke blev brugt til at spille på, men var ren ceremoniel, da målene sidder meget højere oppe end på normale Maya-boldbaner. Vores guide mente dog, at man skulle betragte spillerne som professionelle, og at de var i stand til ting, som almindelig mennesker ikke kan udføre - de var jo professionelle.
Senote Sagrado - stedet, hvor man ofrede prinsesser til guderne. Nu er det mest bare et grønt mosehul, men det har før været mere fyldt med vand. Et afløb i bunden skaber en slags omvendt tornado. Der er ikke ret langt ned, og faldet har ikke dræbt de unge damer, men de er druknet i understrømmen. Det var en ære at blive udpeget, da offeret reddede landet og jorden. Det var ikke noget der skete ofte, men i forbindelse med særlige dage i mayakalenderen.
Næsten alle bygninger er blevet afspærret, og man kan ikke klatre på dem.
Turen fra Mexico til Belize
Vi skulle med bus fra Merida kl. 9. Bussen gik til tiden, og var en af de bedre
med moderat air-condition og en ok film. Efter 5 1/2 time var vi i Chetumal, og
fik at vide, at den sidste bus til Belize var kørt. Hmm, hvad nu? Heldigvis
spurgte vi, om der ikke var andre muligheder, og fik at vide, at tog vi til en
anden busstation, så gik der fortsat busser derfra. Vi tog en taxa (ca. 10 kr.),
og ganske rigtigt. Fra denne busstation gik der hver halve time 2. klasses
busser over grænsen og til Orange Walk i Belize. Det tog under 5 minutter at
komme ud af Mexico og vel omkring 10 at komme ind i Belize, så det var nemt
overstået.
Bussen var af en anden standard end den vanlige fra Mexico. Det var en gammel amerikansk skolebus med hårde sæder. Luft i rigelig mængder fik man vi nedrullede vinduer og chaufføren viste ikke film men spillede i stedet MEGET høj reggae-musik. Alt dette overlevede vi, og ankom lidt over kl. 18 til Orange Walk vores første destination i Belize.
Læs om vores videre tur i Belize hér.
´
Flere billeder fra Mexico | Rejsetips for Mexico | Rejseoversigten | Forsiden |
Klik her | Klik her | Klik her | Klik her |
Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os