Italien - Rom 2007

 

 

Antal indbyggere Italien:     58,147,733 (estimeret juli 2007)

Areal:  301.230 km2

Hovedstad: Rom

Købekraft pr. indbygger:  30.200 USD

 

Vi besluttede os for at prøve at flyve fra Hamborg. Vi skulle alligevel flyve fra København, for at få en afgang, der passede. Om vi kørte til Hamborg eller Kastrup kunne komme ud på et.

Flyplanen så sådan ud

Udrejse 13.10.07

12.05 - 13.30 Hamborg - Zürich
17.30 - 18.55 Zürich - Rom

 

Hjemrejse 19.10.07

09.40 - 11.20 Rom - Zürich
12.40 - 14.10 Zürich - Hamborg

 

Vi fløj med Swiss Air.

Afrejse
Vi havde aldrig fløjet fra Hamborg før, så vi tog hjemmefra i god tid. GPS´en sagde 3 timer og 25 minutter i køretid. Vi satte 4 timer af, og så god tid til at få parkeret.
Turen gik som smurt. Der var ingen trafik en tidlig lørdag morgen, og GPS´en førte os lige til døren. Det billigste parkeringshus i lufthavnen var under ombygning, så vi fik en rabatbillet som vi kunne bruge på den dyre parkeringsplads. Dvs. billigste pris men parkering i gåafstand til afgangshallen. Det var super.

Indtjekning gik også hurtigt, og det betød, at vi havde et par timer i lufthavnen inden afgang.
Turen til Zürich gik uden problemer. De fire timers ophold i Zürich blev brugt på Burger King og med at kigge butikker. Afgangen fra Zürich blev forsinket en times tid, men af sted kom vi. At være EU-borger i Rom lufthavn var skønt. Vi gik lige igennem, vores bagage kom som den aller første, toget ind mod byen gik efter kun 10 minutter og det sidste stykke med metro var også uden problemer. Derfor stod vi allerede kl. 21 ved vores B&B. Det var hurtigt, på trods af forsinkelsen. Vi fik instruktioner og nøgler og gik en lille tur. Herefter hjem og sove efter en lang dag.

Rom

Helt tilfældigt havde Mette og Henrik, vores "Nepal-venner" fra Århus, også bestilt en tur til Rom. Ikke de samme dage, men dog med et overlap på et par dage. Vi havde bestemt at mødes om søndagen og lave noget sightseeing og hygge sammen.
Vi var derfor oppe "allerede" kl. 8, for vi skulle mødes kl. 10 på Peters Pladsen. Det var lidt spændende, om man i mylderet af præster, nonner og andet godtfolk kunne ´hinanden. Mette og Henrik spottede dog hurtigt de to blege nytilkomne danskere, og udforskningen af Rom kunne begynde.

I løbet af den første gang kunne vi konstatere, at Danmark måtte være tømt for danskere . I hvert tilfælde var der i 100-vis i Rom. Aldrig har vi været et sted med så mange danskere, altså lige bort set fra Danmark.

Vi havde en fantastisk uge. Der er rigtig meget at se i Rom, og det hele ligger i gåafstand. `Byen har også restauranter og cafeer i overflod.

Hvad skal man så se i Rom? Tja. Et godt råd er at medbringe Politikkens Visuelle guide og Lonely Planet. Bøgerne har rigtig mange gode gåture og ideer til, hvad man skal se.

Vi vil lade billederne tale for sig selv:

 

 

              

 

          

 

           

 

           

                            

 

          

 

       

 

               

 

 

Hjemturen 19.10
Med metroen lidt over 7, toget til lufthavnen 7.52 og ankomst lidt forsinket i lufthavnen kl. 8.27. Der var ingen kø ved check-in, og pas- og security-kontrol gik også smertefrit. i god tid inden afgang var vi derfor ved gaten og klar til at vende næsen hjemad.

Flyveturene gik fint, vi handlede lidt ind ved den dansk-tyske grænse, og da Kennet sad ved rattet var vi snart hjemme igen. Det havde været en dejlig tur.

Flere billeder fra Rom Rejsetips for Rom Rejseoversigt Forside
Klik her Klik her Klik her Klik her