Rumænien 2004

                                                                                                                                                                                                    Klostre, kirker og togture

Vi kom ind over grænsen fra Ukraine, og lidt over middag kom vi i taxa sammen med Joanna fra Canada til Suceava. Joanna havde været i byen før, og anbefalede det nye Vila Alis. Stedet blev drevet af et rumænsk ægtepar. Han var skolelærer og hun var læge med egen klinik i bygningen.

Suceava

Man tager primært til byen for at tage på tur i området og se de malede klostre. Byen var engang en rig handelsby på handelsvejen mellem Lviv (Ukraine) og Istanbul (Tyrkiet). Byen havde sit højdepunkt under Stefan den Store (1457-1504). Ved Stefan den Stores død i 1504 havde byen 40 kirker, men hans efterfølgere besad ikke hans styrke og senere sprængte tyrkerne citadellet i luften og herefter sank byen hen. Under Ceausescus regime var byen kendt for dens giftige produktion af papir, og hver dag blev byens luft forurenet med 20 tons affald. I 1990 blev rapporteret, at mange hundrede indbyggere led af luftvejslidelser og disse blev kendt som "Suceava syndromet".

Vi aftalte med ejeren af Vila Alis at han ville køre os rundt til klostrene. Vi kunne ikke blive helt enige om prisen, men fik det til sidst til vores pris (50 Euro for en hel dag) mod at han tog sin kone med og gjorde turen til en familieudflugt.

De malede klostre

I klostrene oplever man rumænernes religiøse og historiske verdensbillede, som det var i de århundrede, hvor man kæmpede mod fjendtlig overtagelse fra tyrkerne. Klostrene var ortodokse bastioner gemt bag mure, og de ligger der endnu. Normalt ses malerier i kirker indenfor - det fantastiske ved klostrene er, at malerierne er på murene udenfor.

Voronet/Humor/Moldovita/Sucevita/Putna-klostrene
Fællesnævneren for alle klostrene er de fantastiske malerier på de væggene udenfor.

Voronet blev opført af Stefan den Store i 1488 på mindre end fire måneder. Dette for at opfylde et løfte til eremitten Daniil. Eremitten havde spået, at hvis Stefan den Store drog i krig mod tyrkerne ville han sejre. Eremitten havde ret!

De overvældende fresker kom først til i 1547, hvor metropolitten i Grigorie Rosca begyndte at male religiøse budskaber til den jævne men troende menighed, der hverken kunne læse eller skrive. 

Humor-klostret er det mindste af de malede klostre, omkranset af træpalisader i stedet for mure, og har intet tårn. Klostret blev bygget i 1630 af adelsmanden Teodor Bubuiog, minister under Petru Rares, Stefan de Stores uægte søn. Teodor Bubuiog og hans hustru Anastasia ligger i dag begravet i klosterkirken. 
De udendørs dekorationer er især holdt i rødbrune toner, malet i 1535 af "Toma fra Suceava", datidens berømteste kirkemaler. 

Moldovita Alexander den Gode byggede i 1410 en stenkirke, hvor der førhen havde ligget en trækirke. Denne blev ødelagt ved et jordskred omkring 1500, og Petru Rares grundlagde i 1532 det kloster, der ligger der i dag. 

Klosterkirken har nogle fantastiske udendørs fresker og ligger bag befæstede mure med fire tårne. De udendørs malerier fra 1537 er også malet af "Toma fra Suceava", og stråler på trods af slidtage i blå og gule farver. 

Maleriet - dommedag så på alle kirkerne

Forklaring til maleriet
I den øverste cirkel kan man se Kristus lige over Gud, den almægtige. Nedenunder er der nogle helgener, og Kristus ses omgivet af profeterne. Kristus´ tomme trone er lige nedenunder. Hans purpur-kåbe ligger på stolen og symboliserer hans genkomst. Nedenunder udspiller sig et stort drama. På venstre side er der klynger af mænd og hellige kvinder, hvis hoveder er indrammet i skyer af guld. Som pendlere i morgenmyldertrafikken kæmper de for at komme frem til paradisets have, som er malet på en hvid baggrund. Scenerne efter syndefaldet er på en blå baggrund. I trængslen af mennesker, der vil ind i haven er både muslimske tyrkere og ortodokse jøder. På den højre side, på den forkerte side af retfærdighedens vægt, er synderne, som bliver hånet af Moses. Man kan tydeligt genkende armenske præster, perserne, etiopiere, tatere, tyrkere og katolikker. Mens djævle fifler med retfærdighedens vægt skubber hævnens engle de fordømte i den mægtige flod af ild (den røde på maleriet). Til venstre for dette kan man se en retfærdig mands død. Hans ånd bliver modtaget af ærkeengelen Michael og lagt til at sove af Kong David mens han spiller på en Cozba. 

Sucevita-Klostret er det største og mest storslåede af alle klostrene. Det blev opført mellem 1582 og 1601 som et kvadratisk kompleks omgivet af en mur som er 100 meter lang på hver side,  6 meter høj og 3 meter tyk. 

Kirken er det monument i Rumænien, som har flest religiøse motiver. Kirkens vestlige væg er til gengæld ikke malet. Legende siger, at kunstneren faldt ned fra stilladset og brækkede halsen, inden han nåede til denne væg. I dag er klostret beboet af nonner som lever et simpelt liv. 

Putna-klostret var det første af klostrene som blev bygget. Legenden fortæller, at Stefan den Store i 1466 kravlede op på en bakke, sendte en pil af sted, og byggede et kloster, hvor den landede som tak for Vorherre for erobringen af byen Chilia fra tyrkerne. Siden skal han have gentaget denne handling hver gang han slog tyrkerne. 
Putna har ingen udendørs fresker, og selve kirken er simpel. Til gengæld ligger Stefen den Store begravet her.  

Dragomirna-Klostret
Klostret er ikke malet, og det sidste vi så på rundturen. Klostret er fra 1609, og det usædvanlige ved stedet er kirken proportioner. Tårnet er 42 meter højt, mens kirken kun er 9,5 meter bred. Inspirationen til kirken menes at komme fra Georgien eller Armenien.
De 11 meter høje mure omkring klostret blev bygget i 1620 hvor man frygtede angreb fra blandt andet tyrkerne.
Under kommunismen forblev et lille antal nonner i klostret, og den dag i dag lever omkring 70 nonner her.

Dragomirna klostret

Efter en fantastisk dag med mange indtryk tog vi hjem til Vila Alis. Danmark skulle spille kvartfinale mod Tjekkiet, og vi skulle lige have købt øl og chips til kampen .... Danmark tabte jo desværre...

Byen Suceavas prægtigste monument er bygget af Petru 1. Musat, der regerede fra 1375 til 1391. Han flyttede datidens prinseby fra Siret til Suceava. Stefan den Store forstærkede fæstningen med fire tykke og 33 meter høje mure, der stod de næste 300 år. En eksplosion raserede komplekset i 1675, og da østrigerne erobrede Bukovina i 1775 rev de fæstningen ned sten for sten og brugte dem til at bygge huse af. Man begyndte at restaurere ruinerne efter 2 verdenskrig og i dag giver de et glimrende indtryk af fortidens fæstning.  

Byen har et par ting at se, men det er uden tvivl de malede klostre som er grunden til at komme til byen.

Afgang
Vi tog toget til Cluj - en tur på 6½ time. Det var aften inden vi nåede frem.

Cluj

Vi var heldige, at der var et ledigt værelse på Pensionat Piccola Italia. Det var ved at være mørkt, og da vi nåede frem var vi trætte og orkede ikke at gå videre.

Cluj er det vestlige Transsylvaniens største by med bla. andet mere end 30.000 studerende. Tilbage i det østrig-ungarske rige voksede byens betydning som handelscentrum ,og som i resten af Transsylvanien var tyskerne og ungarerne de privilegerede klasser, mens rumænerne (vlakkerne) proletariatet uden rettigheder. Fra 1791 til 1848 og ingen fra 1867 er Cluj Transylvaniens hovedstad. 
For ungarerne havde byen sin glansperiode i det 19. århundrede, hvor handel arkitektur og kultur blomstrede, og hvor de rige dyrkede kulturlivet, gik på cafe og diskuterede litteratur.  

Tyskerne kalder byen for "Klausenburg" mens ungarerne kalder den "Kolozvár". Da Transsylvanien blev givet til Rumænien i 1920, ville den rumænske jubel ingen ende tage, og der blev gennemført en massiv "rumænisering" i de efterfølgende år. Byens ungarer flyttede tilbage over grænsen og ventede på den dag, hvor de kunne komme tilbage. Den kom i 1940, hvor Hitler gav Transsylvanien tilbage til sine ungarske allierede. Mange rumænere flyttede, men de, som blev tilbage, blev undertrykt og måtte leve med sult og massakrer. 

I dag er ca. en tredjedel af byens 330.000 indbyggere af ungarsk afstamning. I hvert tilfælde på overfladen lever de to folkeslag i fordragelighed. Også selv om byens borgmester er særdeles nationalistisk. Fx. har han malet alle byens bænke i Rumæniens farver. 
 

Sankt Mihai-kirken

Sankt Mihai-kirken

Kirken er fra begyndelsen af det 14. århundrede og det specielle neo-gotiske tårn fra 1859. Kirken siges være noget af de flotteste gotiske arkitektur i Rumænien. Kirken blev bygget i 4 etaper.  
Uden for kirken står en statue af den ungarske kong Mátyás Corvinus. Statuen viser kongen træde på det tyrkiske halvmåne-banner.  

Citadellet
Alle rumænske byer har en bakketop med gamle ruiner, som man må se. Cluj var ingen undtagelse, og vi kæmpede os op ad bakken. Der var ikke meget tilbage af ruinerne efter det gamle citadel, men udsigten over byen var ganske flot og gåturen værd. 

Udsigten over Cluj fra citadellet

Endagstur til Turda
Det lykkedes os med hjælp fra en venlig ung rumæner at finde et turbusselskab, som havde mange daglige afgange til Turda. Vi pakkede rygsækken tidligt om morgenen - klar til at gå en lang tur i kløften.  Fra Turda forsøgte vi at få en taxa den sidste del af vejen. Det var ekstremt dyrt, og vi bestemte os for at gå så. Det kunne gøres på et par timer. En af taxachaufførerne fortrød dog da de kunne se, at vi begyndte at gå, og vi blev indhentet og vi turen til den pris, som vi ville have. Vi blev sat af ved en grusvej og vidste ikke, hvor langt der var igen. Omkring 5 km. fandt vi ud af. Det var ok. 

Kennet tager et hvil

Vi brugte et par timer omgivet af klipper. Det var der også mange rumænere der gjorde. Stedet var utroligt populært som udflugtsmål. 
Vi tog en smutvej hjem mod grusvejen. Vi kunne spare en del, mente Kennet. Det kunne vi sikkert også men puha, hvor var bakken hård. Det gik - og ved grusvejen fandt vi en deletaxa, og sammen med to gamle rumænske damer med tørklæde og store net kørte vi der ud af. For at spare benzin slukkede chaufføren for motoren hver gang det gik ned ad bakke. Det var en meget interessant tur!
Det passede fint med en bus hjem til Cluj. Det var to med hævede fødder, der kastede sig ind på Pensionat Piccola Italia og hoppede lige på hovedet i seng.

Pizza
Har man i øvrigt lyst til en rigtig god pizza så fås den hos Pizza Y i Cluj. Uhmm. De spiller virkelig høj musik, men kan man abstrahere for det vil man nyde deres pizza. 

Andre seværdigheder

Ethnographic Museum
Cluj skulle have et ret flot etnografisk museum. Desværre var det lukket pga. renovering. 

Gallaria de Arta. 
Galleri med lokal kunst. 

Muzeul de Arta
Kunstmuseet, der ligger i det barokke Bánffypalæ, og præsenterer en af de fineste samlinger rumænske kunst i landet. 

Munzeul National de Istorie a Transilvaniei
Transsylvaniens Historiske Museum. Museet har en af landets bedste samlinger om Transsylvaniens historie og udvikling. 

Afgang
Næsten 4 timer i bus og så var vi i Sibiu. Generelt var busserne af en rigtig god standard, men vi var uheldige og fik en af de gamle. Vi havde ikke kørt længe inden bussens motor måtte overgive sig, og vi måtte ind til siden. Den stakkels chauffør rodede med motoren. Det var varmt og passagererne var utilfredse. Det lykkedes dog at få gang i bussen igen. Anden gang bussen ikke vil mere repareres den med et stykke snor som bindes om udstødningen. Det ser spædende ud, og det ser ud som om det virker! Altså lige indtil vi for 3 gang må holde ind til siden. Motoren ryger, men chaufføren har et godt råd. Bevæbnet med 2 store sodavandsflasker går han til en nærliggende sø ... motoren køles ned med vand fra søen, og 1½ time forsinket sætter vi næsen mod Sibiu.

Sibiu

Byen kendes som "Hermannstadt" for tyskerne. Byen var saksernes vigtigste by i regionen. Byens købmænd kontrollerede handelen gennem Transsylvanien, og allerede i 1241 havde tatarerne ødelagt deres første fæstning. Derefter byggede de nye ringmure, og i det 15. århundrede havde Sibiu forskansede mure med 39 tårne og 4 bastioner. 

Sibiu virkede som en rigtig hyggelig by. Mange renoveringsarbejder var i gang, men alligevel havde byen charme. Vi fandt et rigtigt hyggeligt overnatningssted. Pga. et bryllup i den kommende weekend kunne vi kun blive i 2 nætter, men så planlagde vi bare ud fra det.  Byen har ikke så mange turister som fx. Brasov, men er bestemt et besøg værd. Hyggelig og med mange flotte og hyggelige gader.

Sibius bymidte

Det var i Sibiu, at vi første gang fik "brød på snor" - købt i "hul i væg". Det var ret smart. Man gik ikke ind i bagerierne. Der var blot et lille hul i muren, og her igennem bestilte man. Udvalget var typisk begrænset til 4 forskellige slags brødkranse. Bestilte man mere end en blev de bundet sammen med et stykke snor, og så kunne man tage den om hånden. Så var maden hele tiden lige ved hånden. Plastikposer bruges ikke ret meget i Rumænien.

Byen er perfekt til en gåtur. Der er rigtig mange flotte bygninger at se på.

Piata Mare
Det Store Torv. Fantastisk flot plads omkranset af de flotteste restaurerede huse.

Den katolske katedral
Bygget i 1726-33 af jesuitterne. Foran står en stor statue til minde om dem, der kæmpede under opstandene i 1848.

Biserica Evanghelica
Den evangeliske kirke. De første par hundrede år var kirken katolsk, men blev bygget færdig i sin nuværende udformning som en lutheransk kirke. Det er en stor kirke, og dermed ses også, at det var sakserne og deres tro, som bestemte her.
Konstruktionen af kirken tog fra 1300-1520, og den ligger som en del af et større kompleks med skole og det teologiske institut. Orglet har 6002 piber - rumæniens største. 

Løgnerens Bro
Jernbroen fra 1859. Historien siger, at hvis man sagde en løgn, mens man stod på broen, ville den styrte sammen. Desværre gjaldt det ikke for Ceausescu. Han har flere gange stået på broen, og den er aldrig faldet sammen under ham!

Alt var under restaurering - også murene omkring Løgnerens bro.

Jeg lavede et par testspørgsmål på Kennet mens vi stod på broen. Han bestod - broen faldt i hvert tilfælde ikke sammen.

Piata Mica
En anden af byens pladser. Husene her er malet i sarte pastelfarver. Virkelig flot.

Den ortodokse katedral
Katedralen er en tro kopi af Hagia Sofia-katedralen i Istanbul. Wauw. Ubeskrivelig flot.

Council Tower
Er tillige under restaurering, men man kan godt komme op i tårnet alligevel. Her er også en lille udstilling om byens restaureringsarbejde.

Museum of Traditionel Folk Civilization - "Astra"
"Den gamle by" i Sibiu.

Området har rigtig mange flotte gamle huse. Desværre er alle skilte og forklaringer kun på rumænsk - og så en lille smule på tysk. Flere af husene er lukkede, da man ikke tør overlade husene til turisterne, uden at der står mindst en ansat og kigger. Det er synd, for det er virkeligt et flot område med mange spændende huse.

En gammel kirke

Stedet kan være lidt svært at finde. Tag bus nr. 1 inde fra byen, og tag herefter den lille sporvogn det sidste stykke. Man kan nemt bruge en hel dag her.

Endagstur til Cisnadie og Cisnadioara.
Det så ud til regn, men ud skal man jo. Vi havde pakket regntøjet og så tog vi afsted. Vi tog bussen (15 minutter) til Cisnadie. Byen har et par flotte kirker, som vi først så.  Herefter gik vi til Cisnadioara. Der er ingen offentlig transport, og derfor var turen på gåben. Gåturen mellem byerne er vel omkring 5 km og vi fik kun et lille dryp på vejen. I Cisnadioara skulle nøglen til kirken hentes hos en privatperson. Hmm, hun var ikke hjemme. Ærgerligt, nu var vi lige gået hele vejen. Der var ikke så meget andet at se i byen. Vi vendte om og gik tilbage. På vejen spurgte en dame os, om vi skulle se kirken. Jo, det skulle vi, men den var jo lukket. Nå, men hun var altså damen med nøglen. Hvor heldig må man være ?

Vi fik nøglen og kæmpede os de 70 m op ad bakken mod kirken. Ligger alle kirker i Rumænien oppe på en høj bakke ? JA! Legenden siger, at i middelalderen skulle unge giftelystne mænd fra Ciosnadioara bevise deres værd ved at slæbe store stenblokke fra flodbunden til toppen af bakken, hvor kirken nu ligger.

Kirken er fra 1162-1223. Af ukendte årsager blev kirken forladt inden den var færdigbygget, og de to planlagte tårne blev aldrig bygget. 

Afgang
Vi havde sikret os, at både tog og bus var transportmulighed mellem Sibiu og Sighisoara. Vi valgte bussen, og i god tid satte vi os på busstationen for at vente. Vi var lidt nervøse for, om vi skulle have købt billet på forhånd. Efter et besøg i billetlugen fandt vi ud af, at bussen IKKE gik i weekenden. Herligt, det var netop lørdag i dag. Det havde den "rare" togdame fra tidligere ikke fortalt os.
Vi gik straks op på togstationen, og heldigvis gik der et tog i stedet. Vi skulle ikke vente særligt længe, og kun skifte en gang. Turen var reddet. 3 timer senere og med et enkelt skift var vi i Sighisoara.

Sighisoara

Ved stationen gik ejeren af Hostel Gia hvileløst rundt. Vi skulle jo have været der for længe siden. Heldigvis havde Gias ejer været tålmodig. Der var ikke plads på Hostel Gia, men hans bror havde lige et andet overnatningssted. Det har de jo altid :-)  men det var såmen fint nok - vi ville jo bare gerne have et sted at sove. Stedet viste sig at være rigtigt godt. Centralt, nyistandsat og rimeligt billigt. Vi flyttede straks ind. Stedet havde endnu ikke fået et navn - men det betød jo også mindre.

I Sighisoara mødte vi Chris og Kristen, et par fra Seattle. De boede på samme hostel, og vi havde et par dejlige dage sammen. På vores hostel boede i øvrigt også to finner. De var på budgetferie, og købte derfor mad hos købmanden og spiste det ved bordet i haven. De havde naturligvis også købt drikkevarer - 1½ liter vand og 1½ liter cola i plastikflaske. Den ene tog en ordentlig slurk af colaen ... og så virkelig overrasket ud. Det var øl!! De havde ikke kunnet forstille sig, at man købte øl i så store mængder. Men hva - de var jo finner, så selvfølgelig blev øllen drukket.

Byen hedder "Schässburg" på tysk og "Segesvar" på ungarsk. Byen er en ægte middelalderby og et absolut must for et par dages besøg. Der var i øvrigt også her i byen, at Vlad Tepes (Dracula) blev født. 
Sighisoara var en romersk bosættelse, der blev til en saksisk fæstning bag den 930 m lange ringmur om den gamle bydel og 14 tårne, hvoraf de 9 stadig står. Byen hed oprindeligt "Castrum Sex" - den sjette af saksernes syv borge. Dengang boede der både saksere, magyarer og vlakker (rumænere), men rumænerne blev opfattet som 3. rangsborgere. De havde forbud mod at bo i huse med skorstene og med vinduer ud mod gaden. De måtte ikke have offentlige embeder og de måtte ikke gå klædt som de ville. De måtte fx.  ikke bære pels, sko eller støvler.

Byen er meget lille, og man kan hurtigt gå rundt. Byen er til gengæld yderst charmerende og vi gik mange ture rundt og rundt. .

Klokketårnet
Tårnet er 64 meter højt, og var i gamle dage hovedindgangen til den befæstede by. Hver ugedag dukker en ny træfigur frem, når klokken slår midnat og under selve uret står et optog af figurer, der hver for sig repræsenterer elementer af saksernes begreber for ordentlig samfundsorden, hvor Fred symboliseres ved en olivengren, Retfærdighed  ved en vægt, Loven med et sværd osv.

Det historiske museum
Fint lille museum med effekter fra byen gennem flere århundreder. Der er også indrettet et "tortur-rum" med udstilling af forskellige torturinstrumenter.

Vlad Tepes fødested
Vlad Tepes (Dracula) blev født i byen omkring 1430. I dag er der cafe i stuen og restaurant på 1. sal i den bygningen.
Ved siden af huset ligger et lille museum, hvor man kan se våben fra middelalderen.

Biserica din Deal
Kirken på bakken, er saksernes vigtigste lutheranske kirke fra 1345-1525. I forbindelse med kirken ligger den tyske kirkegård, som er interessant.

Biserica Manastirii.  
I 1556 blev denne kirke Saksernes vigtigste kirke. Ofte afholdes der koncerter i kirken. Der var en engelsktalende guide i kirken, som gav en fin rundvisning.

På byens torv står fra tidlig morgen til sen aften sælgere, der faldbyder kunsthåndværk, kurve, postkort og meget andet.

Afgang
Turen til Brasov var hurtig. Under 2 timer med et rapidtog.

Brasov

Brasov har 330.000 indbyggere. I byen er et stort universitet og er desuden et industrielt center. Mange turister besøger byen, og det af flere grunde. Her findes mange flotte bygninger, den ligger tæt på de to skiresorts Sinaia og Poiana Brasov, slottet i Bran og tæt på stier ind i Bucegi Bjergene.

Byen startede som den tyske merkantile koloni Kronstadt. Saxerne byggede flere ornamenterede kirker og byhuse - det hele beskyttet bag tykke mure, som stadig står.   

Vi blev mødt på banegården af en yngre mand, som havde mange steder/kontakter i Brasov, hvor vi kunne sove. Vi blev indlogeret hos et ældre ægtepar i deres lejlighed. Bad og toilet delte vi med dem. De kunne absolut kun tale rumænsk, men vi klarede os. Stedet var centralt og billigt, og det ældre ægtepar fulgte meget opmærksomt med i, hvad vi lavede og hvad vi så.

Bjørne-kigger-tur
Vi aftalte med vores unge udlejer, at han den første aften ville tage os med ud og se bjørne. Joanna i Suceava havde fortalt os om denne mærkelige og groteske fænomen. I et boligkvarter i udkanten af byen kom en hel gruppe bjørne ned hver aften for at spise fra affaldscontainerne. Vi er imod at fodre vilde dyr. Det skal man holde sig fra, men på stedet her blev bjørnene som udgangspunkt ikke fodret - de tog selv. At man bør lave foranstaltninger, så bjørnene ikke kan komme i kontakt med madaffaldet kan vi dog ikke være uenige om.
Alligevel var vi nysgerrige og måtte derud. For 10 Euro blev vi hentet af vores udlejer og sammen med hans kæreste tog vi på tur. Vi havde ikke forventet meget. En enkelt bjørn måske....

En bamse-bjørn, der kigger.

"Lille" bjørn ved containerne

Det var overvældende. Mens vi sad i bilen kom flere store bjørne ned for at spise. Også en hunbjørn med sin unger kom forbi. En af de store bjørne kom helt tæt på og gik lige forbi bilen. Det var lidt skræmmende at se en bjørn gå forbi bilvinduet - vi kiggede mildest talt lige ind i bjørnens hoved.

Vi fik masser af tid til at kigge bjørne. Vi var derud i flere timer, og kunne næsten ikke få nok. Det var en rigtig god tur, som kan anbefales.

Den sorte kirke
Den største gotiske kirke mellem Wien og Istanbul. Kirken bruges stadig af de tyske lutheranere i byen. Kirken er bygget mellem 1383 og 1477, og har sit navn pga. kirkens udseende efter en stor brand i byen i 1689. Inde i kirken hænger tyrkiske tæpper fra alle balkoner .

Kirkens orgel er fra 1839 og har hele 400 piber, og det siges at være det eneste Buchholz orgel som stadig står i din oprindelige form. To gange om ugen er der kirkekoncert og vi var heldige at kunne overvære en. Det var Kennets første kirkekoncert, men sikkert ikke den sidste. Koncerten var kun på ca. 45 minutter, hvilket var en passende længde.

Det etnografiske museum
Bestemt et rigtigt godt lille museum, hvor vi fik 2½ time til at gå. Der var flere udstillinger, blandt andet en flot udstilling omkring tekstiler og folkedragter. Der udleveres et hæfte med forklaringer på engelsk, hvilket ikke ses så tit. Samtidig havde museet også en meget energisk guide, som på et godt engelsk forklarede om det vi så og svarede på alle vores  spørgsmål.
Museet har også et fint udvalg af keramik og andre små souvenirs til en rigtig god pris. 

Entreen på 3 kr. p.p. var givet rigtigt godt ud.

Museet for vævernes bastion
Et ok lille museum, blandt andet med en model af Brasov som den så ud i 17-hundredetallet. Mange forskellige effekter fra det gamle Brasov er udstillet her.

Tur med cabelvogn (Telecabina Tampa)
Tag denne liftvogn 960m op og få et fantastisk vue over byen. Turen ned tog os på gåben ca. 45 minutter. Vi bekræftede flere gange på vej ned hinanden om, at det var godt, at vi ikke var gået op.  

Udsigt ud over Brasov

Endagstur til Bran (Draculas slot)
Ja, slottet i Bran kaldes Draculas Slot, men Vlad Tepes, også kendt som Dracula har aldrig boet her, og højst sandsynligt ikke engang været her. Alligevel er det bare et af de steder man SKAL se, når man besøger Rumænien.

Slottet ligger 30 km. fra Brasov, og nås nemt med bus. Alle turister skal herud så man følger blot strømmen. Ved indgangen til slottet vrimler det med små boder, hvor alt muligt skrammel og turist-gejl sælges. Det er første gang på vores tur, at det lugter af turisme. Det kostede 17 kr. pr. næse at komme ind. Tænk, at et af rumæniens allerstørste attraktioner kunne fås så billigt.

Draculas slot

Slottet blev bygget i årene 1378-82 af indbyggerne i Brasov for at forsvare handelsvejene gennem bjergene mod tatarer og tyrkere. I 1413 blev vejene gennem passene ved Bran en guldgrube, da valakkernes herskere indførte en 3% told på alle varer, der passerede gennem bjergene. Helt op til sidste århundrede boede der fyrster på slottet. I 1920 blev det sommerresidens for en af rumæniens mest populære kongelige personer, dronning Marie. Slottet blev brugt af ex-kong Michael helt frem til 1947.

Mange af slottets gamle møbler er tilbage fra dronning Maries indretning. Vores guidebog skrev, at indretningen var rodet og uden stil, men vi fandt det ganske imponerede.

På vej hjem fra Bran stoppede vi i Rasnov

Rasnov
Man stopper i Rasnov for at se ruinerne af et fort tilbage fra det 13-århundrede. Her er bestemt mindre turistet end i Bran og det kan også gøre at det kan være svært at finde vej til fortet. Man kan se det oppe på bakken, men hvordan kommer man derop? Vi valgte den sikre vej forbi campingpladsen - det var også den lange vej, men det gik.

Ruinerne er resterne af de første tyske ridderes fæstning fra 1330. Den blev anlagt for at værne området mod tatarer, der angreb første gang i 1335. Fortet blev forladt i 1850 og er forfaldet. Man er dog i gang med at restaurere stedet, og kommer vi forbi igen, skal vi helt sikkert forbi og se, hvad de har fået ud af stedet.

Rasnov by

Rasnov er en lille stille by, men ok at gå en lille tur i. Her kan man i hvert tilfælde opleve det "ægte" Rumænien.

Andre seværdigheder
Det historiske museum og den obligatoriske gåtur gennem byen, hvor man kan se de flotte gamle huse og mange kirker. 
.

Afgang
Togturen fra Brasov  var en af de mindre togture i denne omgang. 50 minutter med et "personel-tog" (det aller langsomste togtype i Rumænien) og vi stod i Sinaia.

Sinaia

Umiddelbart var der ingen på banegården, som ville tilbyde os et sted at sove. Hmm, nu havde vi lige vænnet os til denne måde at finde overnatning på. Vi blev stående et par minutter, og så kom tilbuddet da også.
Vi blev guidet ind i en taxa, selv om vi sagtens kunne have gået, og blev kørt hen til et lille pensionat. Det var et ok sted, selv om det lå lidt i udkanten af byen. At vi så selv kom til at betale taxaen var vi bestemt ikke tilfredse med, men det lærte os så til en anden gang, at man skal gøre opmærksom på, at man VIL gå.

Sinaia er en by, som mange måske vil undgå. Den er bestemt ikke typisk rumænsk, med sine mange hoteller, barer og souvenirbutikker. Vi synes dog, at det var en dejlig afveksling, og desuden er der gode vandreture i området, og ikke mindst ligger Peles slot i byen, og det skal man se. Hvis man giver sig tid og kigger lidt forbi de nye hoteller har byen faktisk også en del gamle, flotte bygninger.

Trænger man til et par dage med fuld afslapning er dette et godt sted.

Peles slot
En absolut perle. En lille gåtur fra vores hotel, og vi var ved slottet. Slottet er bygget af Carol d. 1 i 1873. Dette skulle være hans sommerresidens, efter at han i 1866 som prins af Hohenzollern-Sigmaringen var blevet hentet til Rumænien, for at blive konge.

Peles slot

Slottet ligger en stor park, og rundt om slottet er store terrasser i italiensk stil med statuer, søjler og brønde. Slottet har 160 værelser og 700 vinduer, de fleste med glasmalerier.
Stedet er fascinerende på sin helt egne, lidt kitschede, måde. Der er her landets første biograf er, slottet har varme i væggene, og var desuden det første i Europa med centralvarme og elektricitet, det har støvsugersystem i væggene .
Det er desuden her, at rumæniens sidste konge, Kong Michael, blev født i 1921. Kong Michael blev afsat af kommunisterne i 1947, og tvunget i eksil.

Under Ceausescus diktatur blev slottet brugt som diktatorens private afslapningssted, og mange af diktatorens venner og statsmænd fra hele verden kom her for at slappe af.

Teater/biografsalen

Det er kun muligt at komme rund på slottet med en guidet rundtur. Der er ture på engelsk.

Slottet Pelisor
Kun et par hundrede meter fra Peles ligger Pelisor.

Carol d. 1´s nevø Ferdinand var gift med Marie. Hun kom ikke så godt ud af det med kongen og brød sig bestemt ikke om Peles slot. Derfor valgte Carol at bygge et slot til Marie og Ferdinand. Marie stod selv for dekorationen af slottet. Interiøret er holdt i lette pastelfarver og de fleste møbler er importeret fra Wien. Enkelte var også fra Danmark, kunne vi se på skiltene. 

På Peles ser man ikke de private værelser (soveværelser og opholdsrum). Det gør man på Pelisor, hvorfor det er en rigtig god ide at se dem begge. Som på Peles kan man kun komme rundt på Pelisor sammen med en guide. Dette er inkluderet i prisen, og der er ture på engelsk.

Vandretur i Fagarasbjergene
Busserne kører til og fra byen hele tiden. Vi pakkede rygsækken med mad og vand og tog en bus til Busteni. I Busteni kan man tage en lift op i bjergene (2200 m), og følge afmærkede ruter i bjergene. Det er primitive overnatningssteder for dem, som vi vandre de lange ture. For os andre var der også endagsture. Bemærk, at ruterne ikke alle steder er lige godt afmærkede. Derfor er det en rigtig god ide at have et kort med. Det kan købes i Sinaia.

Det kostede 25 kr. pr. næse at komme med liften op, men det var pengene værd - ellers var vi aldrig kommet op. Det blev såmen hårdt nok at komme ned.  Vi fulgte den af ruterne, som endte tilbage i Sinaia. Turen var sat til at tage en hel dag, men for et par raske danske vandre tog det vel 5 timer. Undervejs kom vi forbi et rumænsk atletikstadion. Her midt i bjergene trænede man på dette tidspunkt til OL. Der blev løbet og hoppet til den store guldmedalje - både på og uden for stadion. Det var underfundigt at se disse unge atleter styrte afsted  på knoldede grusveje mens små tykke trænede i træningsdragter og med fløjte i munden råbte og hujede.

Vi kom forbi sne, så fårehyrder med deres får og fik brugt benene op og ned at bakkerne. Det var en hård men dejlig dag.

Afgang
En tidlig morgen gik vi ned på banegården. Det småregnede og vi fik brug for vores rygsække-regnslag. Vi blev enige om, at det var godt, at vi skulle sidde i et tog det meste af dagen.
Turen til Bukarest tog 2½ time. Herefter gjorde vi et kort stop på Bukarest banegård og så videre til Veliko Târnovo i Bulgarien. Incl. et par stop ved grænserne tog turen 6½ time. Vi havde fået den eneste kupe i toget, hvor vinduet ikke kunne åbnes. Vi delte sæder med to japanske piger, som var på en 10 dages sommerferie i Europa. De var også på vej til Veliko Târnovo og vi kunne derfor følges ad.

Læs mere om vores dage i Bulgarien her.

Efter nogle dejlige dage i Veliko Târnovo i Bulgarien gik turen tilbage til Bukarest, Rumænien.

Bukarest

Vi ankom med toget en tidlig morgen. Vi havde været med nattoget fra Veliko Târnovo i Bulgarien. Vi havde hørt meget skidt om Bukarest banegård, men ligesom vort sidste møde fandt vi på ingen måde banegården utiltalende. At man skule forevise gyldig billet eller betale entre for at komme ind på banegården gjorde også, at de mest suspekte personer blev holdt ude.

Vi gik ud i byen for at finde et sted at sove. Det var svært at finde et godt mellemklassehotel til billige penge, så vi besluttede os for "Muntenia International". Hotellet var slidt og betjeningen uhøflig, men hvad kan man få for 105 kr. for et dobbeltværelse? Vi kunne først få værelset kl. 12 så vi gik ud i byen for at få noget morgenmad. På en cafe mødte vi canadieren fra Veliko-toget, og vi fik en hyggelig snak.

Vi havde hørt meget skidt om Bukarest. At den var beskidt, ussel og fyldt med bidske herreløse hunde. Umiddelbart fandt vi ikke nogle af disse ting. Bukarest var som de fleste storbyer. Her var luksus, men også megen fattigdom. Alligevel overraskede byen positivt.

Folkets palads
I 1977 ramte et jordskælv Bukarest. Mere end 1500 mennesker døde og hele kvarteret styrtede sammen. Ceausescu havde været i Kina og Nordkorea og besluttede herefter at han også måtte lave et socialistisk bygningsværk. Derfor anlagde han en 10 km. lang og 120 m bred "Boulevarden til Socialismens Sejr", som ender i en stor plads, hvor paladset ligger. For at få plads til boulevarden fjernede han først ruinerne fra de sammenstyrtede huse, og da dette ikke gav plads nok væltede han mange huse, kirker og andre bygninger. Omkring 40.000 mennesker blev boligløse. De blev genhuset i grimme betonboligblokke, som stadig ses i byen.

Boulevarden kaldes nu "Foreningens Boulevard" og "folkets palads" huser nu parlamentet og lægger desuden lokaler til diverse møder, pressekonferencer, modeshows mv.

Bygningen stod stadig ikke færdig da Ceausescu blev styrtet i 1989. Tre skiftehold med hver 20.000 arbejder og 700 arkitekter arbejdede for mere end 5 år for at færdiggøre den kæmpemæssige bygning. Det siges, at alle materialer, som er brugt i bygningen stammer fra Rumænien.
Bygningen er 330.000 m2 og dermed den 2. største bygning i verden, kun overgået af Pentagon. 

Paladset

Det er muligt at få en rundvisning med engelsk guide. Turen tager en lille time. Man får set nogle af bygningens fantastiske rum, men vi kunne godt have tænkt os at se lidt mere.
Det kostede 38 kr. for udlændinge at komme ind, mens rumænerne slap med 9 kr.. At fotografere indenfor kostede næsten 60 kr. så vi nøjedes med at nyde med øjnene.
Paladset har 12 etager og mere end 3100 møblerede værelser. Krystallysekronen, som pryder "Human rights Hall" vejer mere end 2½ tons.  Det er grotesk at se så meget luksus når man ved, hvordan rumænerne sultede og led. Alligevel må man indrømme, at paladset er flot og et must-see.

Bukarest botaniske have
Det er ikke at sammenligne med en dansk botanisk have, men haven i Bukarest er et ok sted at gå en tur og slappe lidt af. Haven har over 20.000 planter og fylder 17 hektar.

Museum of the romanian Peasant
Et rigtigt godt museum folkedragter, keramik mv. I hvert udstillingsrum udleveres en oversigt på engelsk over de udstillede genstande. Det kunne selvfølgelig have været rart med lidt mere forklaring, men man må vænne sig til, at det engelske ikke er så udbredt endnu.

Patriark Katedralen
I det 15. århundrede stod en lille trækirke på dette sted. Katedralen blev bygget i 1656-58 af prins Serban Basarab. På nær et enkelt er der ingen af de originale malerier eller ikoner tilbage. De nuværende freskoer blev malet i 1923.
Engang var komplekset synligt fra størstedelen af bymidten, men Ceausescu  forsøgte at gøre stedet usynligt ved at bygge boligblokke hele vejen omkring det. Det huede ham ikke, at et så storslået religiøst symbol skulle ligge så tæt på hans socialistiske tempel (folkets palads). Den rumænsk-ortodokse kirke var følgagtig i forhold til det kommunistiske styre, og det er måske derfor at bygningerne overhovedet overlevede. Lige øst for kirken er der et meget smukt klokketårn - den ældste klokke blev smedet i 1888. Klokketårnet blev restaureret i 1959. 3 smukke 1600 og 1700-tals stenkors med slavisk skrift står ved siden af kirken. Den hvælvede kælder er det eneste, der er tilbage af de originale bygninger fra 1658. Resten af komplekset har undergået mange forandringer mest bemærkelsesværdigt i 1793 og 1875.

Det royale palads
Hvert forår samles en håndfuld royalister foran paladset for at fejre den tidligere nationaldag (d. 10. maj). Paladset blev bygget i 1812-15 af Prins Dinicu Golescu. Paladset var det officielle royale palads fra 1834. I dag huser paladset Det nationale Kunstmuseum.

Hotel Intercontinental
Det var her hele den internationale presse holdt til under revolutionen. Stedet er nu et fem-stjernet hotel med pool og kasino. På pladsen ved hotellet står en kilometersten med "0". Det symboliserer at Rumæniens lange vej til demokrati starter her.

Unirea
En kuppelformet indendørs markedsplads bygget af Ceausescu som inspiration til, hvordan han mente de rumænske markeder skulle se ud. De traditionelle markeder var ikke fine nok for Ceausescu. Markedet minder om en cirkusbygning og rumænerne kaldte stedet for "sultens cirkus". I dag er stedet fyldt med butikker med vestlige varer til rimelige priser (set med en danskers pengepung). 

Kirkegården "Ghencea Civil"  og fire bidske hunde
Vi ville gerne se Ceausescus-grav, og fandt da også let kirkegården, hvor han og konen Elena skulle ligge begravet. Det var sørme en stor kirkegård. Vi gav os til at lede efter de kendte grave. Vi kunne læse i guidebogen, at de to bestemt ikke havde fået statsmandsbegravelser, hvorfor de var begravet blandt alle andre. 

Det var ikke let på en så stor kirkegård. På et tidspunkt besluttede vi os for at splitte os op. Så fandt vi nok gravede. Jeg tænkte, at de nok lå i udkanten af kirkegården og bevægede mig lidt væk. Da jeg drejede om et hjørne stod jeg pludselig ansigt til ansigt med en pittbull "mor" med sine 3 hvalpe. Puha. Jeg er bange for ALLE hunde, og da ikke mindst disse 4 bistre hunde. Jeg bakkede langsomt bagud mens jeg med skinger stemme råbte på Kennet. "Red mig" tror jeg nok kom ud af min mund. "Har du fundet gravene" råbte Kennet tilbage. "Nej for h...." råbte Pernille tilbage - "red mig". Kennet kom mig til undsætning og han stor-grinede. "Er du bange for de der?" spurgte han. Jeg undrede mig og kiggede hen mod hundene. Moderen var ikke at se men i stedet så man 3 små pittbull hvalpe der logrende fulgte mig. To sekunder efter kom "mor" og så kan det nok være, at vi begge fik benene på nakken. 

Vi havde næsten opgivet at finde gravene, da nogle ældre mennesker tilbød at vise os gravene. 

Bukarest havde mange dejlige steder og bygninger, men bestemt også nogle mindre kønne af slagsen. Her er det et almindeligt lejlighedskompleks.

Ja, sådan kan man også bo

Der er mange parker, kirker og museer i Bukarest, som ikke er nævnt her. "Romania Blue Guide" giver mange gode bud på gåture, så man kommer rundt og får set en del. Ud over de etablerede turisttilbud er der også mange muligheder for blot at sidde og observere.

Hjemturen
Vi havde læst, at SAS havde aflyst en masse flyafgange netop den weekend, hvor vi skulle hjem. Heldigvis var vores fly ikke aflyst. Vi havde desuden fået oplyst, at vi pga. evt. køer i lufthavnen skulle møde op 2 timer inden afgang. Det betød, at vi skulle være der kl. 5, og da turen til lufthavnen tog ca. 45 minutter, så skulle vi tidligt op.

Bukarest var usandsynlig stille da vi satte os ind i taxaen og kørte mod lufthavnen. Vi kom igennem in-check mv. uden problemer og få timer efter var vi i München. Turen til København foregik på business-class, uden vi ved af hvilken grund, men det skulle de da ikke høre et ondt ord for.

Efter lidt ventetid i København (der er ikke mange flyafgange til det mørke Jylland om lørdagen, hvorfor turen fra Bukarest via München til København var langt hurtigere end fra vi landede i København og til vi stod i Tirstrup - suk). Sidst på eftermiddagen stod vi imidlertid igen i Tirstrup. En skøn ferie var forbi, og vi havde meget at fortælle mens Kennets forældre kørte os tilbage til Randers.