REJSETIPS Cambodja

Medbragt guidebøger: Lonely Planet Cambodia
OVERNATNING
  Siem Riep: Shining Ankor Boutique Hotel:
36 US pr. nat incl. morgenmad. Flot, mindre hotel med tunge træmøbler og silkepuder. Lille pool og endnu mindre poolområde. A/C var ikke stor nok til at kunne køle det store værelse og der var ikke varmt vand nok til at fylde badekaret. Der skulle have været elkedel på værelset men den kom først da vi gjorde opmærksom på det. Bestyren af hotellet var mest interesseret i at sælge os ture til Ankor Wat mv. Vi havde ikke engang tjekket ind, før vi gennemgik prisoversigten.
Hotellet lå 2-3 km. fra byen og man kunne ikke gå derind. Der var gratis tuk-tuk til byen og så betalte man selv for at komme hjem igen (2 US).
Det kunne have været en virkelig unik hoteloplevelse, men der var flere små ting, der glippede og som ikke må glippe til den pris. Samtidigt ville vi nok en anden gang vælge et hotel tættere på byen.

Phnom Pehn: California 2.
25 US for et dobbeltværelse med lille morgenmad (valget mellem forskellige æg/toast). Gratis kaffe hele dagen og gratis wifi på værelset. A/C og vifte. Meget lille værelse, men ok til at sove. Badeværelset er meget lille, men det fungerer. Et rigtigt pub-stay, med værelser ovenpå en bar. Stedet er ejet af en amerikaner, som er meget venlig og gerne giver info om byen/landet. Overraskende nok er der ingen larm på værelserne fra hverken baren eller gaden. Perfekt beliggenhed.

Transport:

Vi tog følgende ruter:

Fra grænsebyen mellem Thailand og Cambodja: delt taxa - 4 personer - pr. person 12 US. 2 timer

Siem Riep - Phnom Pehn: minibus. 9 US pr. person. 6 timer incl tjek ved grænsen og spisepause på 20 min. Der er opsamling på dit hotel, typisk op til 1 time før afgang og du bliver sat af ved bussens kontor.

En tuk-tuk i Phnom Phen i 5-6 timer, hvor du kan se S-21 fængslet, Killing fields (ligger ca. 15 km. syd for byen) og det russiske marked: 15 US.

Du kan bruge både Rial og US dollars som gængs betalingsvaluta. Det kan ikke betale sig at veksle om til Rial og alle ATM´s udbetaler også kun US dollars. Der er flere af de lokale banker, der tager op til 4 US dollars i gebyr, når du hæver (ud over det danske gebyr). Vi fandt ud af, at Canadian Bank ikke gjorde. De har afdeling i både Siem Riep og Phnom Phen.
Skal du fra Thailand og ind i Cambodja kan du godt få visum ved grænsen. Husk, at du ikke skal lade dig snyde og købe visum på den Thailandske side. De tager alt for meget for det. Du skal vente til du er udrejst af Thailand og lige inden indrejse til Cambodja - her er et kontor. Din tuk-tuk chauffør vil helt sikkert spørge dig, om du har visum og hvis du svarer nej, så kører han dig hen til det dyre, "snydested", så bare sig, at dit visum er ok.
Skal du bruge et visum til Vietnam kan alle rejsebureau og sikket også dit hotel hjælpe. For en ganske lille sum ordner de alle formalia - du skal ikke engang udfylde en formular.
Flere steder kan man se unge lokale piger og gamle eller halvgamle hvide mænd sammen. Jeg bliver aldrig vant til denne konstellation, men flere af disse par ender som ægtepar, og så længe det er frivilligt, og begge parter får noget ud af det, så må man nok bare acceptere.

 

Cambodja Billeder fra Cambodja Rejseoversigten Forsiden
Klik her Klik her Klik her Klik her

 

Spørgsmål eller kommentarer ?? Skriv til os

rejser@pernille-kennet.dk