I Khajuraho skal man kigge sig for når man går på
internet-cafe. Der er typisk ingen kunder i butikken, og du får tildelt
en computer. Pludselig er der masser af kunder ved de andre maskiner. Din
maskine er meget langsom , og du får at vide, at forbindelse bare er
sådan. NEJ! Alle maskinerne kører på samme internetlinie, og du er sidst i netværket! Prøv at forlad maskinen og gå - alle de andre kunder går sammen med dig - de betaler nemlig ikke - det gør du! På den måde kan de lokale gå gratis på internet. |
|
Der har i Agra tidligere været problemer med at restauranterne serverede fordærvet mad/mad tilsat vand. På den måde blev turisterne syge, og de lokale læger tog overpris fra forsikringsselskaberne for at gøre dig rask. Der skulle være sat en stopper for disse tricks men pas alligevel på. | |
Der er MANGE fantastiske spisesteder i Indien. Vi nævner blot nogle enkelte her (alle budgetspisesteder): | |
Delhi: Malhotra Restaurant i (Paharganj) Gwalior: Indian Coffee House. Stærkt, lokal mad. Khajuraho: Blue Sky Restaurant. God thali Safari Restaurant. Super morgenmad Kolkata Zurich's. Rigtig god morgenmad Chung Wah Chinese Restaurant. Rigtig god kinesisk mad Varanasi Vaatika Cafe´. Serverer gode pizzaer og godt brød. Agra Lakshmi vilas. Rigtig god indisk mad. |
|
Det er billigt at spise i Indien. Da hinduerne ikke spiser oksekød, og muslimerne ikke spiser svinekød, kan det dog være særdeles svært at få retter med disse ingredienser. Derfor serveret mest kylling og vegetarretter. Mad til 2 personer incl. sodavand overstiger meget sjældent 40-50 kr. i alt. Der serveres typisk ikke alkohol eller øl på restauranterne. Hvis der gør er priserne tit på højde med madens. | |
Pas på når du vil veksle dine Rupees tilbage i lufthavnen. Vi kunne ikke få udleveret en vekselkvittering, men omregnede selv med den kurs, der stod på væggen. Vi var blevet snydt med 10-12 kr. Det er ikke meget, men når man tænker på, at vekseleren putter 10-12 kr. i egen lomme hver gang han har en kunde, så synes vi at det er noget svineri. Vi gjorde opmærksom på problemet, og fik vores penge. Hold øje. | |
Toget er nemt når man lige forstår systemet med
reservationsblanketterne. Man kan for få kroner købe en total oversigt
over alle togafgangene. Den er ret god at have ved hånden. Til de korte ture er 2. klasse ok. Man sidder på en hård træbænk, og der er ikke air-condition. Hvis man skal sove eller køre længere vil vi anbefale 2-tier eller 3-tier. Om dagen er sovebriksene slået op, og der er et langt sæde, som deles af 2/3 personer. Om natten slås de op, og der er så en briks pr. person i henholdsvis 2/3 lag. Der er air-condition, hvilket er en stor behagelighed. Der udleveres tæpper og hovedpude. |
|
Skal du sove ombord på toget så tag ørepropper med! Medbring også en hængelås, så du kan tøjre din bagage til sædet i toget eller til en pæl på banegåden mens du venter. | |
Pengene rækker langt, men du skal alligevel hæve indimellem. Der er mange visa-automater i Kolkata og Varanasi, men mange af dem tager kun lokale kort. Hold derfor godt øje med Visa-skiltet uden på bankerne. | |
Ved templerne forventes det, at skoene sættes udenfor. Her
sidder en "vagt" og passer på dem. Typisk er han ikke ansat af
templet, men skaffer sig en indtægt ved at sidde her. Husk at aftale
prisen inden du forlader dine sko - ellers kan prisen blive skyhøj. Hvis I efterfølgende ikke er enige om prisen, eller I ikke har aftalt noget, men prisen er ublu høj, så lig dine penge hos ham og gå. De ved godt når de forsøger at snyde, og gør sjældent andet ved det end at råbe lidt ad dig. |
|
I alle byer med respekt for sig selv har man et lys- og lydshow. De fleste var overraskende gode. |
Indien | Billeder fra Indien | Rejseoversigten | Forsiden |
Klik her | Klik her | Klik her | Klik her |
Spørgsmål, kommentarer eller flere rejsetips til dette land?? Skriv til os